0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Bedre skoler

Et tabu er brudt i København.

Leder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

DET TEGNER til, at der kommer tiltrængte og gode nyheder til skolefolket, når Københavns skoleborgmester i eftermiddag fremlægger et nyt og bredt skoleforlig i hovedstaden. Allerede overskriften 'Faglighed for alle' varsler godt. Den var næppe tænkelig for få år siden, og i dag er den med god grund en selvfølge: Mere faglighed er både vejen til at undgå de mange halve og hele tabere, hvad basale boglige færdigheder angår, som også og ikke mindst de københavnske skoler har produceret i en årrække. Kun ved at hjælpe børnene til de håndgribelige færdigheder, der er forudsætningen for den videre vej frem i uddannelsessamfundet, kan skolen og dens lærere få den respekt, forældre og samfund skylder dem.

VILLIGHEDEN til at tage det instrument, der hedder heldagsskolen i brug, er et stærkt signal om, at der skal ske noget. Det drejer sig ikke om at plage børnene ved at binde dem til en skolebænk otte timer i døgnet - den måde at gå i skole på har overlevet sig selv for mange år siden her i landet. Men det gælder om at få den nødvendige tid til at holde fast i børnene og hjælpe dem med det, der ikke kommer af sig selv i den almindelige undervisning.

Når den danske skoletradition med hovedvægten på de bløde værdier til tider svigter de svageste børn, så svigter den de børn, der kommer fra tosprogede hjem, dobbelt. Det banale krav om, at forældre skal læse med deres børn hver aften, kan af mange grunde ikke honoreres i en del familier. Her er både ekstra lektiehjælp og anden støtte pragmatiske instrumenter, der ikke behøver at kræve så mange ressourcer, som specialundervisning og andet traditionelt har gjort det.

Hvis skolerne samtidig får et højere ambitionsniveau - og de nødvendige midler til at løse opgaven - kan modellen måske inspirere andre.

EN DEL voksne med skoletiden bag sig er skeptiske over for heldagsskolen og frygter, at børnene mister deres frihed. Men sandheden er, at skolen ikke er, hvad den var engang. Den er på en gang blevet varmere og mere menneskelig, men også på nogle punkter dårligere til at sætte sit præg og stille krav til børnene. Både den succes og den mangel gør, at helhedsskolen ikke bør skræmme, men inspirere. Det er ikke sikkert, at modellen kun skal bruges på de særligt belastede skoler, der nu tales om i København. Gratis bliver det ikke. Men var det ikke også den statsminister, der lige nu står midt i velfærdsreformen, der sagde, at når vi ikke kan være billigere end resten af verden, så må vi være bedre. Grundlaget for den strategi kan kun skabes i folkeskolen. Og det gælder hele landet.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce

Læs mere