DET TEGNER til, at der kommer tiltrængte og gode nyheder til skolefolket, når Københavns skoleborgmester i eftermiddag fremlægger et nyt og bredt skoleforlig i hovedstaden. Allerede overskriften 'Faglighed for alle' varsler godt. Den var næppe tænkelig for få år siden, og i dag er den med god grund en selvfølge: Mere faglighed er både vejen til at undgå de mange halve og hele tabere, hvad basale boglige færdigheder angår, som også og ikke mindst de københavnske skoler har produceret i en årrække. Kun ved at hjælpe børnene til de håndgribelige færdigheder, der er forudsætningen for den videre vej frem i uddannelsessamfundet, kan skolen og dens lærere få den respekt, forældre og samfund skylder dem. VILLIGHEDEN til at tage det instrument, der hedder heldagsskolen i brug, er et stærkt signal om, at der skal ske noget. Det drejer sig ikke om at plage børnene ved at binde dem til en skolebænk otte timer i døgnet - den måde at gå i skole på har overlevet sig selv for mange år siden her i landet. Men det gælder om at få den nødvendige tid til at holde fast i børnene og hjælpe dem med det, der ikke kommer af sig selv i den almindelige undervisning. Når den danske skoletradition med hovedvægten på de bløde værdier til tider svigter de svageste børn, så svigter den de børn, der kommer fra tosprogede hjem, dobbelt. Det banale krav om, at forældre skal læse med deres børn hver aften, kan af mange grunde ikke honoreres i en del familier. Her er både ekstra lektiehjælp og anden støtte pragmatiske instrumenter, der ikke behøver at kræve så mange ressourcer, som specialundervisning og andet traditionelt har gjort det. Hvis skolerne samtidig får et højere ambitionsniveau - og de nødvendige midler til at løse opgaven - kan modellen måske inspirere andre. EN DEL voksne med skoletiden bag sig er skeptiske over for heldagsskolen og frygter, at børnene mister deres frihed. Men sandheden er, at skolen ikke er, hvad den var engang. Den er på en gang blevet varmere og mere menneskelig, men også på nogle punkter dårligere til at sætte sit præg og stille krav til børnene. Både den succes og den mangel gør, at helhedsskolen ikke bør skræmme, men inspirere. Det er ikke sikkert, at modellen kun skal bruges på de særligt belastede skoler, der nu tales om i København. Gratis bliver det ikke. Men var det ikke også den statsminister, der lige nu står midt i velfærdsreformen, der sagde, at når vi ikke kan være billigere end resten af verden, så må vi være bedre. Grundlaget for den strategi kan kun skabes i folkeskolen. Og det gælder hele landet.