Det kan godt være, at Fritz Schur selv kan adskille sine mange formandshverv i halv- eller helstatslige selskaber – Dong, Posten, SAS – fra sit formandshverv i Den Liberale Erhvervsklub, som diskret samler penge ind til regeringspartiet Venstre. Schur har ry for at være dygtig. Det bekræftes af, at både højre og venstre har søgt hans hjælp. Det kan også godt være, at Henning Kruse Petersen selv kan adskille sine mange formandsposter i halv eller helstatslige selskaber – Sund & Bælt, Øresundsbroen, Finansiel Stabilitet, Roskilde Bank – fra sin ledelse af C-Business, der samler penge ind til det andet regeringsparti, de konservative.
De er sikkert også dygtige i deres private bestyrelseshverv. Men hvorfor risikere beskyldninger om kammerateri? Hvorfor skal penge i politik stadig være omgærdet af tys-tys? Hvorfor vil disse magtfulde mænd selv risikere deres gode navne? Hvorfor vil regeringspartierne ikke selv have deres finansiering ud i åbent lys? Ingen kan for alvor tro, at V og K kom på spanden, hvis de fortalte, hvem deres sponsorer er. Ingen kan tro, at erhvervslivet ville stoppe støtten til V og K, hvis pengene skulle frem i lyset.
