Barack Obama havde selvfølgelig ret, da han fredag i FN sagde, at israelere og palæstinensere er nødt til at forhandle direkte med hinanden om fred. Det er ikke nyt. Israel og Egypten fik kun en fredsaftale, fordi de to landes ledere i 1977 var villige til at sætte alt ind på direkte forhandlinger og vidtrækkende kompromiser.
Det samme gjaldt, da Jordan og Israel i 1995 sluttede fred – og da Israel og PLO i 1993 anerkendte hinanden. Det har taler i FN aldrig kunnet erstatte. FN har historisk snarere været anvendt som arena for politisk oppustning og gustne hensigter. Sådan var det bare ikke i fredags, da den palæstinensiske præsident, Mahmoud Abbas, bad FN om at åbne sin medlemskreds for en Palæstina-stat på Vestbredden, i Gaza og Østjerusalem.
