Christian Wulff, Tysklands nu afgåede præsident, faldt på sine egne gerninger.

Det tog ham to alenlange måneder at begribe, at et statsoverhoved må være hævet over mistanke, og da især over mistanke for at være bestikkelig. Ved at trække pinen unødigt ud drog Wulff sit embedes autoritet i tvivl. Men han kastede også en skygge over det tyske demokrati. Det er tiden ikke til. Det største land i EU må bevare sin egen indre stabilitet, ikke mindst når det halve kontinent er i økonomisk krise. Derfor indskød Angela Merkel, den tyske kansler, i sin ekstremt afmålte kommentar til Wulffs afgang en enkelt isnende bemærkning, der rakte ud over det formelle. Hun sagde, at det er en styrke i den tyske retsstat, at alle, uanset rang og embede, er lige for loven.