0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Ruslands demokratiske nedtur fortsætter

De ledende demokratier vender ryggen til Ruslands udemokratiske indflydelse.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
SERGEI GRITS/AP
Foto: SERGEI GRITS/AP

Udemokratisk. En af de værste negative udviklinger i det tidligere sovjetiske rum var i 2010 den voldelige nedkæmpelse af demonstranter efter præsidentvalg i Hviderusland.

Leder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Leder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Demokratiet har været på konstant nedtur siden 2001 i det tidligere Sovjetunionen – med undtagelse af de tre baltiske lande – ifølge den seneste årsrapport fra den USA-baserede demokratiovervåger Freedom House, offentliggjort i sidste uge.

En af de vigtigste grunde er Ruslands udemokratiske indflydelse på alle de andre. Regionen er gået fra den ene nedtur til den anden for demokratiske rettigheder med Rusland som førerhund.

Helt i bund er tidligere sovjetrepublikker i Centralasien: Usbekistan og Turkmenistan. De ligger i en af verdens værste regioner for menneskerettigheder, men her findes også et af få lande med fremskridt, Kirgisistan, der efter parlamentsvalg sidste år er gået fra ’ufrit’ til ’delvis frit’ i det nu 40 år gamle årlige indeks.

LÆS ARTIKEL

De værste negative udviklinger i det tidligere sovjetiske rum var i 2010 den voldelige nedkæmpelse af demonstranter efter præsidentvalg i Hviderusland samt det generelle tilbageslag for frihed i Ukraine, der er gået fra et ’frit’ til et kun ’delvis frit’ land.

En ildevarslende udvikling, som påvises her i 20-året for Sovjetunionens fald. Med den relativt hurtige indtræden af centraleuropæiske og baltiske lande i Nato og EU var håbet, at de nye medlemmer kunne være motor for yderligere demokratisering i Europa.

vs

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs artiklen nu, og få Politiken i 30 dage

Få adgang til hele Politikens digitale univers nu for kun 1 kr.

Læs videre nu

Annonce

Læs mere