0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Specialundervisning: Nu skal kurven knækkes

Skolernes og lærernes kompetencer til at tackle adfærdsvanskelige børn skal forbedres.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Miriam Dalsgaard
Foto: Miriam Dalsgaard

ABC. Fra 2008 til 2009 steg antallet af børn, der modtager specialundervisning med hele 20 procent. Det kan en opkvalificering af skoler og lærere lave om på. Arkivfoto.

Leder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Leder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Det er sjælden rart at blive smidt uden for døren. Så ved man, at man har gjort noget forkert. Men hvad så, hvis man bliver smidt uden for døren på mere permanent basis? Så er man måske bare helt forkert? Eller hvad?

Der er et skarpt udskilningsløb i gang i den danske folkeskole. Næsten 30.000 elever befinder sig i dag enten helt eller delvis uden for det gode selskab i normalklasserne.

Og tallet er i hastig vækst. Bare fra 2008 til 2009 steg antallet af elever, der modtager specialundervisning, med hele 20 procent.

Og for hver gang en ny elev træder over tærsklen til specialklasser eller specialskoler, begynder kommunernes kasseapparat for alvor at tælle. Specialundervisning tegner sig i dag for ca. 20 pct. af skoleudgifterne.

Det er altså enorme summer, der er på spil. Men for en række af børnene er der meget mere på spil end bare penge. Det er de børn, der faktisk ville trives bedre, hvis de fik lov til at blive i deres normalklasser – og ikke blev sendt uden for døren.

Det er her helt essentielt, at man skelner mellem børn med klare diagnoser og børn, der ret beset befinder sig i en gråzone. Børn med diagnoser som ordblindhed, svær autisme, motoriske handikap mv. er uden tvivl bedst hjulpet dér, hvor specialkompetencerne er.

Nødvendigt med opkvalificering

Det bliver straks mere gråtonet, når man taler om den – hurtigt voksende – gruppe af adfærdsvanskelige børn, der har trivselsproblemer, milde former for ADHD eller generelt bare har vanskeligt ved at komme ordentligt i kontakt med deres omverden.

Det er altså enorme summer, der er på spil. Men for en række af børnene er der meget mere på spil end bare penge. Det er de børn, der faktisk ville trives bedre, hvis de fik lov til at blive i deres normalklasser

Som det fremgår af en analyse i dagens avis, ville mange af disse elever faktisk være bedre hjulpet, hvis de blev i deres klasser. Bliver de først placeret i specialklasser, risikerer man, at udviklingen af deres sociale kompetencer går i stå.

LÆS ARTIKEL

Og sker det, kan man godt glemme alt om at udvikle deres faglige kompetencer. Vi gør altså denne gruppe elever en bjørnetjeneste ved at henvise dem til specialundervisning.

Skal de blive i normalklassen, skal det omvendt ske under forudsætning af, at lærere og skoler bliver styrket og opkvalificeret, så de kan tage rigtigt hånd om disse elever. Og denne indsats må under ingen omstændigheder undervurderes.

Diskussionen om specialundervisning er ikke let. Mange lærere og forældre stejler, når man taler om at udvide normalklassens rummelighed. De siger, at det blot handler om besparelser. Men det gør det faktisk ikke. Det handler om at give alle elever den bedst mulige folkeskoleuddannelse.

pap

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage