Så er det nu, og dagens avis har det amerikanske præsidentvalg som gennemgående tema. Valget er på sin vis vores eget. For selv om USA på mange måder står svækket som verdens førende supermagt, og selv om der er langt til den selvfølelse og optimisme, der prægede landet omkring årtusindskiftet, rækker USA's indflydelse stadig langt ud i verden og dybt ind i vores hverdag. Det gælder økonomisk, hvor et begyndende amerikansk opsving kan være med til at trække verden ud af den nuværende krise, især hvis det lykkes den nyvalgte præsident at få flere i arbejde og at få nedbragt statens gigantiske underskud. Det gælder strategisk, hvor USA stadig er verdens ubestridt stærkeste magt med evnen til at slå til mod hvem som helst hvor som helst. Alligevel er det, uanset hvem der vinder i nat, højst usandsynligt, at USA i de næste fire år vil engagere sig i en krig af den slags, vi kender fra Irak eller Afghanistan. LÆS OGSÅObama tryner Romney i historisk svinsk valgkamp Ikke flere landkrige i Asien eller Mellemøsten - hverken for dem eller os. Og det gælder inden for teknologi og innovation. Amerikanske virksomheder har stadig kolossal gennemslagskraft, når de sætter nye standarder inden for it og anden hightech. Derfor har det også stor betydning, når USA ikke satser - for eksempel på grøn teknologi.
Meget ville se anderledes ud, hvis amerikanerne satte turbo på den omstilling, der skal mindske udledningen af drivhusgasser og dreje verden væk fra kursen mod globale klimaforandringer af uoverskueligt omfang. Valget er grundlæggende en afstemning om præsident Obamas første fire år. Vigtige resultater er nået, blandt andet i form af den sundhedsreform, der har været årtier undervejs. Men mindst lige så meget er ikke nået, og mange vælgere, der for fire år siden entusiastisk bar den unge præsident ind i Det Hvide Hus med løftet 'Ja vi kan!', har mistet lysten til at slutte op om hans vej 'Fremad!' - mod nye skuffelser. Hvor mange af dem, der trods alt møder op og giver præsidenten deres stemme, vil afgøre valget. LÆS OGSÅRomney og Obama styrer sladderen på de sociale medier Over for præsidenten, der ikke kunne leve op til de enorme forventninger, han selv havde været med til at skabe, står en republikansk kandidat, som ingen har nogen forventninger til. Romney har ikke den hårde kant, minimalstatsrepublikanere ønsker, og ikke den fremsynede midterpolitik, der kan vække middelklassens håb. Vinder han valget, vil det være udtryk for vælgernes fravalg af Obama snarere end for tilliden til Romney, som stadig fremstår uskarpt og anonym. Valgkampen har vist, hvor svært det er for ledende politikere at præsentere vælgerne for de reelle alternativer, de står over for. Det gælder i USA, som det gælder her. Obama taler om en fortsættelse, men ikke om, hvor den skal føre hen. Romney afgiver løfter, vælgerne ved, han aldrig vil kunne opfylde, hvis de giver ham ansvaret for USA's skrantende økonomi. Derfor bliver valget næppe en ny begyndelse. Men vi har lov at håbe, at det vil bringe den afklaring og stabilitet, der gør det muligt for USA at tage hul på fremtiden.
