0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Forsøget med modersmåls-undervisning skal ikke bremses af ideologiske modsætninger

Det væsentlige spørgsmål i debatten om modersmålundervisning er, om den virker.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
PETER HOVE OLESEN
Foto: PETER HOVE OLESEN

Uddannelse. Københavns Kommune opprioriterer undervisning i modersmål i folkeskolerne. På Rådmandsgades Skole på Nørrebro er der 16 forskellige hold med modersmålsundervisning. Mehmet Mobaraki underviser her i farsi, mens Ahsualla Wahidi følger undervisningen.

Leder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Leder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Man kan godt gøre diskussionen om modersmålsundervisning til værdikamp.

Man kan også forsøge at lade være. Det sidste tjener alle bedst.

Det kan dårligt være et mål i sig selv for Folkeskolen at undervise danske børn med f.eks. somalisk, arabisk eller tyrkisk baggrund i deres forældres sprog.

Men det kan sagtens være et middel til at forbedre børnenes færdigheder i matematik, dansk og andre af skolens fag, ligesom det i det hele taget kan være med til at øge deres kompetencer som borgere i det danske samfund.

Det må være op til den faglige, pædagogiske ekspertise at efterprøve, om, og i hvilket omfang, den såkaldte modersmålsundervisning faktisk virker, når den forstås sådan – altså som et middel og ikke et mål.

Der er grund til at sætte gåseøjne om ordet ’modersmålsundervisning’.

En moderne udgave af dette fag er ikke nødvendigvis isolerede timer, men hjælp integreret i andre fag.

Har man tidligere næret frygt for skjult koranskole og religionsundervisning, er frygten mindre berettiget i en aktuel skoleverden, hvor det gælder om at sætte flere sprogs ord på fænomener som fastlandsklima eller pattedyr.

Hvad den supplerende undervisning skal afhjælpe hos mange børn, er ikke kun det manglende danske, men en vis mangel på sprog og trivsel i det hele taget.

Først når fagfolk ad åre har set resultaterne og evalueret hele projektet, kan modersmålsundervisningen i denne form gøres permanent, justeres eller afskaffes

Det vil gavne hele klassen, hele skolen og hele samfundet, hvis det med en form for modersmålsundervisning kan lykkes at skabe bedre trivsel for børn, hvis familier taler andre sprog end dansk.

Men det er vigtigt at sige ’hvis’.

Lige så lidt som modersmålsundervisning bør afskaffes af ideologiske grunde, bør den gennemtvinges for princippets skyld.

Det afgørende spørgsmål er, om denne undervisning virker – om den faktisk gør børnene dygtigere, gladere og bedre integrerede i det danske samfund.

Derfor er det store aktuelle forsøg med en ny form for modersmålsundervisning, som 3.500 børn kommer til at deltage i, en god vej frem – under forudsætning af, at det faktisk er et forsøg.

Først når fagfolk ad åre har set resultaterne og evalueret hele projektet, kan modersmålsundervisningen i denne form gøres permanent, justeres eller afskaffes.

Børne- og undervisningsminister Christine Antorini gør klogt i at gøre dette klart både for sig selv og alle parter i de løbende forhandlinger om skolereform.

Det ville være ærgerligt, hvis faglige fremskridt og forsøg i folkeskolen blev bremset af ideologiske modsætninger til skade for alle.

bb

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar