Kreativ bogføring – et hyggeligt ord, som ofte dækker over svindel – er sjældent en god ide, om så intentionerne har været nok så behjertede.

Og når det anerkendte Institut for Menneskerettigheder nu afsløres i uretmæssig bogføring for 3,2 millioner kroner i årene fra 1997-2008, ville det være opmuntrende, hvis instituttet fulgte sine egne anbefalinger af åbenhed i forvaltning. Lige for god ordens skyld: Skandalen handler ikke om menneskerettigheder. De er stadig en god ide. Skandalen handler heller ikke om nogen personlig berigelse, men om at skjule oparbejdede tab bag fiktive projekter. Det er derfor også en god ide, hvis de vanlige politiske kritikere af instituttet vil holde proportionerne på plads i deres begejstring over afsløringen. Men det er selvfølgelig uantageligt, at Institut for Menneskerettigheder forsøgte at skjule gældsposter igennem mange år – uanset at de ikke andrager mere end 0,25 procent af en samlet omsætning på 1 milliard kroner, som den tidligere direktør Morten Kjærum en anelse upassende pointerer.