Man skulle tro, at de lærte det samme, kom på de samme teaterture og endte med nogenlunde de samme kvalifikationer efter 10 år på fællesskabets skolebænk. Men sådan er det ikke at gå i den danske folkeskole. Mens de sociale forskelle fra skole til skole vokser, ser man nu det samme med de økonomiske prioriteringer fra kommune til kommune. Det får nu eksperter til at stille spørgsmål ved, om skolereformens mange gode og rigtige visioner overhovedet kan rulles ud i alle kommuner.
Som Politiken kunne fortælle i går, er der kommuner, som årlig bruger mere end 90.000 kr. per elev, mens andre kun bruger det halve. At kommunerne har forskellige udgifter er ikke nødvendigvis mærkeligt. Det er f.eks. dyrere at drive små skoler end store. Men når nogle ligefrem bruger dobbelt så meget som andre, tyder det på, at det kommunale selvstyre er med til at forstærke forskellighederne. Og dette sætter sine spor på Folkeskoledanmark:
