MORDET PÅ den hollandske filmmager Theo van Gogh har skabt en foruroligende atmosfære af frygt og ekstremisme i det engang så harmoniske Holland. Religiøse ekstremister truer det hollandske samfund via advarsler på internettet, muslimske tilholdssteder udsættes for attentater rundt om i Holland, og helt ind i den hollandske regerings inderkreds tales der om »krig« mod islamiske ekstremister. Det er det modsatte, Holland har brug for. I stedet for at fiske i rørte vande, må såvel muslimer som ikkemuslimer sende det utvetydige signal, at hele Holland står samlet imod den form for ekstremisme, som kostede Theo van Gogh livet i sidste uge og før det, i maj 2002, førte til mordet på højrepolitikeren Pim Fortuyn. Den ene blev myrdet af en religiøs ekstremist, den anden af en ekstremistisk dyreværnsaktivist. I begge tilfælde er det bydende nødvendigt at afstå fra at pålægge nogen gruppe kollektiv skyld, sådan som der har været optræk til. Lige så lidt som mordet på Pim Fortuyn automatisk gør alle dyreværnsaktivister til potentielle trusler mod det omgivende samfund, lige så lidt gør mordet på van Gogh alle muslimer til tikkende trusler. HOLDER MAN sig ikke det for øje, risikerer man at slå ind på samme logik som den, der under Krystalnatten i 1938 fik tyske nazister til at iværksætte en pogrom mod østrigske og tyske jøder, idet man brugte en polsk jødes attentat mod en tysk ambassaderåd som påskud. Dengang gav den nazistiske ledelse sin billigelse til såkaldt spontane aktioner, der førte til angreb på jøder og jødiske forretninger og synagoger. Historien burde have lært europæerne at stå op imod den form for tankegang. Det, der er behov for, er, at samfundet som helhed - uden skelen til religiøse eller andre tilhørsforhold - står sammen i forsvaret af retten til at ytre sig og debattere følsomme emner som religion og dyrevelfærd. Hollandske muslimer viste vejen igen i går, da de demonstrerede imod ekstremisme, ligesom franske muslimer i øvrigt gjorde det for nylig, da terrorister forsøgte at tage dem som politiske gidsler i sagen om de to bortførte franske journalister i Irak. Resten af samfundet må følge efter: Det er et kollektivt ansvar at undgå, at hele samfundsgrupper pålægges kollektiv skyld for ekstremisters uværk.
Dette er en leder. Lederen er udtryk for Politikens holdning og skrives på skift af medlemmerne af avisens lederkollegium.