Når politikere og lønmodtagere står over for hinanden i en konkret konflikt, drejer debatten sig naturligt om arbejdsvilkår og kvalitetskrav til pågældende faggruppe. Men kilden til konflikten må ikke blive glemt. Pædagogernes, FOA’s og sygeplejerskernes konflikt i 2008, den aktuelle lockout af folkeskolelærerne og den fastlåste front mellem regioner og læger er alle aflæggere af samme rod. Nemlig spørgsmålet om, hvordan den offentlige sektor skal indrettes i fremtiden. Politikerne står med en velkendt og bunden opgave i at sikre flere borgere velfærd med færre hænder. Mens skiftende finansministre har fornøjelsen af at være bulldozerens ansigt udadtil, asfalteres hovedsporet for, hvordan opgaven løses, af embedsmænd. Det må dog ikke blive en ensporet motorvej projekteret alene af djøf’ere.
Lærerne kæmper imod 'de mørke trillinger' Som Politiken berettede søndag, diskuterer den offentlige sektors ledere velfærdssamfundets produktivitetsudfordringer med sig selv og hinanden i for eksempel Forum for Offentlig Topledelse, hvor Finansministeriets departementschef er bestyrelsesformand.
Dette er en leder. Lederen er udtryk for Politikens holdning og skrives på skift af medlemmerne af avisens lederkollegium.
