0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Bygning ramt af den syriske regerings luftangreb tæt på Idlib i Syrien.

Leder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er en leder. Lederen er udtryk for Politikens holdning og skrives på skift af medlemmerne af avisens lederkollegium.


Begræns blodbadet i Idlib

Syrien sidste store slag er under opsejling i Idlib.

Leder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Diktatoren Bashar al-Assad har vundet borgerkrigen i Syrien. Det er ubegribeligt trist og tragisk, men det er ikke desto mindre realiteten.

Med brutal bistand fra allierede i Iran og Rusland er det lykkedes regimet i Damaskus at drukne oprøret i blod og bevare magten.

Bortset fra de kurdiske områder er der nu kun et eneste større område under oprørernes kontrol: Idlib-provinsen i den nordvestlige del af landet.

Nu gør regimet og dets allierede klar til at erobre denne sidste frie enklave. Bombardementet af Idlib er allerede begyndt, efter Rusland i sidste uge afviste Tyrkiets bøn om en våbenhvile i området.

Der bor tre millioner mennesker i Idlib, herunder omkring en million børn. En stor del af befolkningen er flygtet dertil fra andre dele af Syrien og er ekstra sårbare.

Der er dermed fare for et ubegribeligt blodbad her i Syrien-krigens slutfase, noget som Vesten bør gøre sit yderste for at begrænse.

At vende udviklingen og styrke oprørerne er for sent. Med sin vankelmodige støtte til oprørerne og præsident Obamas katastrofale beslutning i 2013 om at lade Assad-regimet bruge kemiske våben ustraffet har Vesten foræret Syrien til Rusland og Iran.

Det er begrædeligt, men det løb er kørt. Men vi er ikke magtesløse, når det gælder om at begrænse blodbadet i Idlib.

Syrien skal genopbygges efter en ekstremt brutal og destruktiv borgerkrig. Hverken regimet, Iran eller Rusland har midlerne til det.

Det har vi til gengæld, og det har de rige Golf-stater. Det bør de vestlige regeringer udnytte til at presse Assad-regimet og dets allierede til at begrænse blodsudgydelserne og give amnesti til alle ikkeekstremistiske oprørere, der måtte ønske det. Til gengæld bør vi så hjælpe med genopbygningen.

Det er en bitter pille at sluge, men Syrien har brug for håb og fred. Ved at engagere os kan vi undgå, at Syrien bliver en fejlslagen stat med en tabt generation, der kan destabilisere hele regionen.

Så meget som muligt skal vi naturligvis presse på for demokratiske reformer i Syrien.

Personlige sanktioner mod regimets topfolk i stil med den måde, USA har straffet en række i Rusland på, er også oplagt og kan på sigt måske fremme en reformproces i Syrien.

Men i første omgang er slaget tabt – og vi hjælper ikke syrerne ved at benægte det.

mr

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie, men der er masser...
    Vi holder sommerferie, men der er masser...

    Henter…

    Du lytter til Politiken går på sommerferie. Vi er tilbage mandag 10. august. Men vi har masser af nye lydoplevelser til din sommerferie.

    Vi har lavet en Roskilde-special til sommeren uden festivaler - det er tre afsnit, hvor du kan høre vores musikskibenter tale om tre årtier med orange musik, de ikke kan glemme.

    Så er der også Poptillægget - det udkommer det meste af juli og bruger sommeren på sit helt eget Protesttillæg om den bevægelse mod racisme og undertrykkelse, som skyller hen over verden lige nu. Hvordan den viser sig i samfundet og kulturen, kan du høre om i fem afsnit.

    I uge 29 har vi premiere på første afsnit af serien 'Elsk mig for evigt'.

    Det er en personlig historie om angsten for at blive forladt - for, at den du elsker, holder op med at elske dig. Og hvad det kan få et menneske til at gøre.

    Og har du ikke allerede hørt den, så er der også serien om skibsbranden på Scandinavian Star, der slog 158 mennesker ihjel. Her gennemgår Politiken-journalist Lars Halskov, hvis journalistik også blev til en prisbelønnet tv-serie på DR, den tragiske historie om Skandinaviens største mordgåde.

    Til sidst kan du også  tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op.

    Hav en smuk sommer.

    Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

Forsiden