Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Bygning ramt af den syriske regerings luftangreb tæt på Idlib i Syrien.

Leder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er en leder. Lederen er udtryk for Politikens holdning og skrives på skift af medlemmerne af avisens lederkollegium.


Begræns blodbadet i Idlib

Syrien sidste store slag er under opsejling i Idlib.

Leder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Diktatoren Bashar al-Assad har vundet borgerkrigen i Syrien. Det er ubegribeligt trist og tragisk, men det er ikke desto mindre realiteten.

Med brutal bistand fra allierede i Iran og Rusland er det lykkedes regimet i Damaskus at drukne oprøret i blod og bevare magten.

Bortset fra de kurdiske områder er der nu kun et eneste større område under oprørernes kontrol: Idlib-provinsen i den nordvestlige del af landet.

Nu gør regimet og dets allierede klar til at erobre denne sidste frie enklave. Bombardementet af Idlib er allerede begyndt, efter Rusland i sidste uge afviste Tyrkiets bøn om en våbenhvile i området.

Der bor tre millioner mennesker i Idlib, herunder omkring en million børn. En stor del af befolkningen er flygtet dertil fra andre dele af Syrien og er ekstra sårbare.

Der er dermed fare for et ubegribeligt blodbad her i Syrien-krigens slutfase, noget som Vesten bør gøre sit yderste for at begrænse.

At vende udviklingen og styrke oprørerne er for sent. Med sin vankelmodige støtte til oprørerne og præsident Obamas katastrofale beslutning i 2013 om at lade Assad-regimet bruge kemiske våben ustraffet har Vesten foræret Syrien til Rusland og Iran.

Det er begrædeligt, men det løb er kørt. Men vi er ikke magtesløse, når det gælder om at begrænse blodbadet i Idlib.

Syrien skal genopbygges efter en ekstremt brutal og destruktiv borgerkrig. Hverken regimet, Iran eller Rusland har midlerne til det.

Det har vi til gengæld, og det har de rige Golf-stater. Det bør de vestlige regeringer udnytte til at presse Assad-regimet og dets allierede til at begrænse blodsudgydelserne og give amnesti til alle ikkeekstremistiske oprørere, der måtte ønske det. Til gengæld bør vi så hjælpe med genopbygningen.

Det er en bitter pille at sluge, men Syrien har brug for håb og fred. Ved at engagere os kan vi undgå, at Syrien bliver en fejlslagen stat med en tabt generation, der kan destabilisere hele regionen.

Så meget som muligt skal vi naturligvis presse på for demokratiske reformer i Syrien.

Personlige sanktioner mod regimets topfolk i stil med den måde, USA har straffet en række i Rusland på, er også oplagt og kan på sigt måske fremme en reformproces i Syrien.

Men i første omgang er slaget tabt – og vi hjælper ikke syrerne ved at benægte det.

mr

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden