Socialstyrelsens kontor på Edisonsvej i Odense.
Her arbejdede Britta Nielsen. Hun er nu efterlyst i hele verden for at have svindlet sig til 111 millioner kroner af Staspulje midlerne. 
Foto: Jens Dresling

Socialstyrelsens kontor på Edisonsvej i Odense. Her arbejdede Britta Nielsen. Hun er nu efterlyst i hele verden for at have svindlet sig til 111 millioner kroner af Staspulje midlerne. 

Leder

Dette er en leder. Lederen er udtryk for Politikens holdning og skrives på skift af medlemmerne af avisens lederkollegium.


Pas på tilliden

Svindelsagerne må ikke føre til kontrolmani.

Leder

Først var det en ansat i Skat, der udbetalte milliarder af kroner til svindlere i udlandet og selv derefter blevet dømt for at have medvirket til at stjæle over 37 millioner kroner.

Så var det de mange fiskere, der har fået udbetalt store summer i strid med reglerne.

Denne uge kom det så frem, at en betroet kvinde i Socialstyrelsen er mistænkt for over en længere årrække at have stjålet 111 millioner kroner. Flere andre er også sigtet for medvirken eller anden kriminel adfærd i sagen.

Skandale synes at afløse skandale i administrationen af de offentlige midler i denne tid. Både i Skat, Socialstyrelsen og administrationen af fiskeriet er der helt åbenbart også gået noget meget galt, som der i høj grad skal rettes op på.

Der har været for lidt styr på reglerne, og det har taget alt, alt for lang tid at opdage misbruget og tyverierne fra de offentlige kasser.

Men i forargelsen og iveren efter at rette op på problemerne er det uhyre vigtigt ikke at komme for langt i den anden retning.

Et af Danmarks allerstørste aktiver er den udstrakte grad af tillid. Vi har tillid til hinanden, og vi har – generelt set – stor tillid til staten.

Og samlet set med god grund. Vel er der brodne kar, som skandalerne viser, men generelt fungerer den danske administration så lydefrit og effektivt, at den er i den absolutte verdensklasse.

Det skal vi passe på og værdsætte og ikke undergrave det ved at indføre ekstreme kontrolmekanismer.

I en stat som den danske med så enorme offentlige budgetter og velfærdsoverførsler vil der altid være mulighed for svindel.

Det skal forhindres bedst muligt, og hvis det sker, opdages hurtigt og straffes hårdt.

Men det må ikke blive sådan, at alle offentligt ansatte føler sig mistænkeliggjort eller deres arbejde nærmest umuliggjort af alt for voldsomme kontrolmekanismer.

Det altovervejende flertal af de offentligt ansatte er lovlydige borgere, der gør deres yderste for at leve op til samfundets tillid.

Det skal de have tak for – også selv om enkelte af deres kolleger på skammelig vis har svigtet den tillid.

mr

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce