0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Gregers Tycho
Foto: Gregers Tycho

Det er enorme spørgsmål, vi står over for i disse år.

Leder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er en leder. Lederen er udtryk for Politikens holdning og skrives på skift af medlemmerne af avisens lederkollegium.


Regeringen reducerer dataetik til erhvervspolitik

Dansk dataetik.

Leder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

I en tid, hvor Kina er ved at lukke sine 1,3 milliarder borgere inde i et it-diktatur, hvor hver enkelt borger tildeles ’sociale kreditpoint’, er der grund til at være på vagt over for den retning, vores stadig mere digitaliserede samfund tager.

I en tid, hvor amerikanske techgiganter som Facebook og Google har rokket ved både vores ytringsfrihed og demokratier, er der grund til at diskutere, om vi har den fornødne demokratiske kontrol med vores private virksomheder.

Og i en tid, hvor også danske kommuner og politi er begyndt at samkøre data til at fange kriminelle og identificere problemer, inden de er opstået, er der grund til at diskutere, om det virkelig er den vej, vi ønsker at gå som samfund.

Det er enorme spørgsmål, vi står over for i disse år.

En såkaldt dataetisk ekspertgruppe under Erhvervsministeriet har netop offentliggjort en rapport, hvor den kommer med anbefalinger til, hvordan Danmark kan gøre sig til en dataetisk frontløber og angive nogle etiske rammer om især private virksomheders brug af data.

Gruppen lægger på lange stræk op til selvregulering med fænomener som en dataetisk ed, et dataetisk CSR og dataetisk dannelse. Det er ingenlunde skørt, men heller ikke svarene på de udfordringer, vi står over for. Problemet er, at opgaven fra start var stillet for snævert.

For i stedet for at lægge op til en bred samfundsmæssig diskussion gav tidligere erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) i sin tid ekspertgruppen det kommissorium at fokusere på, »hvordan virksomheder kan håndtere de etiske udfordringer, der er forbundet med brugen af data og nye digitale forretningsmodeller«. Udgangspunktet var altså kommercielt, ikke samfundsmæssigt.

En af gruppens anbefalinger er at nedsætte et dataetisk råd, hvilket i princippet kunne udstrækkes til at understøtte den nødvendige brede samfundsdebat.

Hvis det altså får de fornødne ressourcer og den fornødne frihed. Samtidig skal det dog være klart, at selve ansvaret for den samfundsmæssige udvikling ligger hos folkevalgte politikere i Folketinget, regioner og kommunalbestyrelser.

Det er folkestyret, der skal styre og genvinde kontrollen med samfundets digitalisering og teknologiske udvikling – hverken teknokrater eller virksomheder. En etisk udfordret mastodont som Facebook har mindet os om selvreguleringens klare begrænsninger.

jarl-

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

  • Brendan Smialowski/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden
    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden

    Henter…

    Joe Biden er favorit til at vinde det amerikanske valg til november, og foran ham venter en lang og beskidt valgkamp. Inden for den næste måned skal han vælge sin vicepræsidentkandidat. Og den beslutning er endnu vigtigere for Biden, end den har været for andre kandidater.

  • Claus Nørregaard/POLITIKEN

    Mafiaen og andre kriminelle tjener masser af penge på matchfixing. Men i Danmark bliver man sjældent straffet når man arrangerer resultatet af en fodboldkamp, også selvom politiet har undersøgt en stribe sager. Men hvorfor sker der ikke noget, når man snyder?