Spørgetime med statsministeren i Folketingssalen. SFs Pia Olsen Dyhr.
Foto: Jens Dresling

Spørgetime med statsministeren i Folketingssalen. SFs Pia Olsen Dyhr.

Leder

Dette er en leder. Lederen er udtryk for Politikens holdning og skrives på skift af medlemmerne af avisens lederkollegium.


Skatteoplæg: Det er herligt, at SF vil gøre op med den voksende ulighed i formuer

Leder

De 10 procent af danskerne, der ejer mest, sidder på næsten halvdelen af formuerne i landet. Og det bliver mere og mere skævt.

De rigeste bliver i stadig stigende grad forgyldt af løbende indkomster i form af aktieudbytte, renteindtægter, værdistigninger på fast ejendom m.v.

Og disse arbejdsfri kapitalindkomster vokser hurtigere end lønindkomster. Så hvis man vil tjene kassen, skal man ikke knokle i sit ansigts sved, men gifte sig med en, der har eller vil arve en stor formue, som den franske økonom Thomas Piketty har spidsvinklet det.

Det er usundt og kan sætte sammenhængskraften under pres.

Set i det lys er det forfriskende, at SF, der i weekenden fyldte 60 år, har lavet et diskussionsoplæg sammen med tænketanken Cevea, der blandt andet vil bekæmpe uligheden i formuer og kapitalindkomster via skattepolitikken.

SF vil øge skatten på kapital- og aktieindkomster, lade arveafgiften stige med arvens størrelse og foreslår en formueskat på 0,5 pct. på formuer over 5 mio. kr.Rød overbudspolitik? Nej, når det gælder beskatningen af kapitalindkomster, lægger SF blot op til at sidestille beskatningen med den, der gælder for lønindkomster, og som stort set var gældende i 2010, inden borgerlige partier nedsatte skatten på arbejdsfri indkomster. Det giver også god mening med en progressiv arveafgift.

Man kan diskutere, om SF’s idé om en løbende formueskat er den rigtige vej at gå. En anden model kunne være at indefryse formueskatten, så den først betales ved ejerens død.

Og så ville det være oplagt med en skat på boliggevinster, som realiseres ved salg af boligen.

Under alle omstændigheder er det godt, at oppositionen har kastet sig ud i en diskussion med sig selv om, hvordan den vil begrænse den voksende ulighed gennem skattepolitikken. Også selv om den er splittet på flere punkter.

Og et ønske: Det er fint, at SF foreslår flyafgifter i sit oplæg. Men næste gang, centrum-venstre lægger et større skatteudspil frem, må hovedfokus gerne handle om, hvordan grønne skatter over en bred front kan fremme klimaomstillingen – uden at øge uligheden. Den øvelse bliver hundesvær. Men den er helt nødvendig.

----------------

Rettelse: I en tidligere version stod der i indlednigen, at 'selv når man tager arbejdsmarkedspensionerne med i regnestykket, tilhører Danmark gruppen af OECD-lande med størst ulighed i formuer'. Det er imidlertid at gå for vidt, for det er svært at sammenligne arbejdsmarkedspensioner på tværs af lande, og der findes ikke én samlet opgørelse. Sidste år lavede OECD dog en opgørelse over ' udvidet nettoformue', som forsøgte at medregne arbejdsmarkedspensioner. Der skal tages det væsentlige forbehold, at opgørelsen kun medtager data fra de OECD-lande, der har tal på området, men i den opgørelse er uligheden i formue større herhjemme end i lande, vi normalt sammenligner os med, f. eks. Finland, Storbritannien, Canada og Australien.

pmj

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Redaktionen anbefaler:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Michelin-stjerner – fisefornemt snobberi eller brugbar guide?
    Hør podcast: Michelin-stjerner – fisefornemt snobberi eller brugbar guide?

    Henter…

    I aftes udkom årets store madbibel - Michelin-guiden 2019. Michelin har været den højeste kulinariske smagsdommer i en tid, hvor madkultur er blevet en international megatrend, og kokke er blevet rockstjerner. Men er stjernerne lige så vigtige pejlemærker, som de har været?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?
    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?

    Henter…

    Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump? Klaus Riskær er tilbage på avisernes forsider. Han rejser sig altid igen, uanset om han går konkurs, bliver ekskluderet eller sat i fængsel. Og nu stiller han op til Folketinget. Men hvad driver ham? Og kan det passe, at han i dag er mere til klima og social retfærdighed end til utæmmet kapitalisme? Eller er han – som nogle mener – det danske svar på Donald Trump?

  • 
    A male giant panda from China named Cai Tao eat eats a stick at Taman Safari Indonesia zoo in Bogor, West Java, Wednesday, Nov 1, 2017. Giant pandas Cai Tao and Hu Chun arrived Indonesia last month as part of China's "Panda diplomacy." (AP Photo/Achmad Ibrahim)

    Et kongerige for to pandaer? Kun Kinas allerbedste venner får lov at lease et par af de sjældne pandabjørne, sagde den kinesiske præsident Xi Jinping, da han lovede Danmark et par. Kina har flere gange brugt de sjældne dyr som en brik i deres udenrigspolitik. Men hvad har Danmark givet køb på, for at blive en af Kinas allerbedste venner? At tale om Tibet?

Forsiden

Annonce