0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Arnd Wiegmann/Ritzau Scanpix
Foto: Arnd Wiegmann/Ritzau Scanpix

Topmødet i Davos er lige begyndt. Men mange vestlige ledere har meldt afbud.

Leder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er en leder. Lederen er udtryk for Politikens holdning og skrives på skift af medlemmerne af avisens lederkollegium.


Elitens ansvar

Globaliseringen er truet. Davos er en del af svaret.

Leder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Det er en reduceret og forpjusket verdenselite, der i disse dage mødes i den idylliske schweiziske bjergby Davos. Hverken USA’s præsident, Donald Trump, Storbritanniens Theresa May eller Frankrigs Emmanuel Macron lægger vejen forbi World Economic Forum.

For alle tre vestlige ledere er der gode forklaringer på fraværet.

May kæmper med Brexit, Macron forsøger at få gang i dialogen med De Gule Veste, og i USA har regeringen nu været lukket i næsten en måned på grund af den politiske krise.

At man som politiker i den situation ikke ønsker at blive fotograferet i Davos med et champagneglas i hånden og omgivet af alverdens rigmænd, kræver det ikke nogen stor spindoktoreksamen at forstå.

Netop topmødet i Davos har for mange et ry som en verdensfjern ekstremt elitær luksuslejrskole, et sted, hvor klodens rigeste og mægtigste fester, mens vi andre pukler.

Renommeet er ikke ufortjent, men overordnet set giver det ekstremt god mening, at verdens ledere mødes regelmæssigt lidt væk fra hverdagens tumult. Særligt lige nu.

Verden er mere forbundet end nogensinde, men globaliseringen er i akut fare for at køre af sporet.

Som Oxfams nye undersøgelse viser, blive verden stadig mere skæv. 26 mennesker har nu samme formue som den fattigste halvdel af kloden. Den rigeste procent i verden har kapret over dobbelt så stor en andel af den økonomiske vækst i det seneste kvarte århundred.

Det er det stof, som revolutioner er gjort af. Det har erhvervslivet forstået, så meget, at lederne i A.P. Møller – Mærsk, Danfoss samt Novo Nordisk Fonden op til topmødet i Davos slog alarm om, at uligheden nu direkte truer den økonomiske vækst.

Netop vreden over uligheden er en vigtig årsag til at Trump, May og Macron ikke har tid til Davos. Paradokset er, at løsningerne netop kræver internationalt samarbejde.

Techgiganterne skal tæmmes, skattelyene lukkes og byrden for overgangen til en klimavenlig økonomi fordeles ordentligt.

Temaet for årets Davos-møde er derfor ramt lige på kornet: Globalisation 4.0. Vi står midt i den fjerde industrirevolution, men de politiske strukturer er slet ikke fulgt med.

Det haster at få det på plads. Ellers ender det, som man allerede ser tendenser til, i handelskrige, protektionisme og politisk uro. Det vil være en ulykke for alle – især de i forvejen udsatte.

mr

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie, men der er masser...
    Vi holder sommerferie, men der er masser...

    Henter…

    Du lytter til Politiken går på sommerferie. Vi er tilbage mandag 10. august. Men vi har masser af nye lydoplevelser til din sommerferie.

    Vi har lavet en Roskilde-special til sommeren uden festivaler - det er tre afsnit, hvor du kan høre vores musikskibenter tale om tre årtier med orange musik, de ikke kan glemme.

    Så er der også Poptillægget - det udkommer det meste af juli og bruger sommeren på sit helt eget Protesttillæg om den bevægelse mod racisme og undertrykkelse, som skyller hen over verden lige nu. Hvordan den viser sig i samfundet og kulturen, kan du høre om i fem afsnit.

    I uge 29 har vi premiere på første afsnit af serien 'Elsk mig for evigt'.

    Det er en personlig historie om angsten for at blive forladt - for, at den du elsker, holder op med at elske dig. Og hvad det kan få et menneske til at gøre.

    Og har du ikke allerede hørt den, så er der også serien om skibsbranden på Scandinavian Star, der slog 158 mennesker ihjel. Her gennemgår Politiken-journalist Lars Halskov, hvis journalistik også blev til en prisbelønnet tv-serie på DR, den tragiske historie om Skandinaviens største mordgåde.

    Til sidst kan du også  tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op.

    Hav en smuk sommer.

    Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

Forsiden

    Seneste nyt