0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Skal elever, lærere og forældre grine eller græde over SF’s melding?

Folkeskolen er truet af besparelser.

Jørn Villumsen/Politiken-Tegning
Foto: Jørn Villumsen/Politiken-Tegning
Leder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Leder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Katastrofekurs«. Sådan kalder SF’s undervisningsordfører, Jacob Mark, den kendsgerning, at antallet af børn, der går i klasser med 25 elever eller flere, er steget med 54 procent i folkeskolen siden 2009. Dertil kommer, at næsten 20.000 elever nu går i en klasse med mindst 28 elever mod godt det halve for 10 år siden.

Katastrofen skal stoppes, siger SF og har også et forslag til, hvor kommunerne skal finde pengene til at lave mindre klasser: De kan da bare forkorte skoledagen.

Skal elever, lærere og forældre grine eller græde over SF’s melding?

De kan grine, fordi den erkendelse, enhver elev, lærer og pædagog dagligt har i deres hverdag, nu endelig er nået til Christiansborg. Selvfølgelig bliver der mere tid og plads til hver elev, hvis der er færre i klassen. Færre elever vil også betyde mindre af den larm og ballade, der dagligt forpester livet for mange elever og lærere i overfyldte lokaler. Men skolens brugere skal også have lov til at græde. For det eneste sted, der er mere trængsel end i klasseværelserne, er foran den håndvask, hvor politikere, der i 2013 vedtog skolereformen og indførte de lange skoledage, nu forsøger at vaske hænderne.

De længere skoledage kom ikke efter et dybfølt ønske fra elever, lærere og forældre. Nej, de kom, fordi et stort flertal på Christiansborg ønskede det og troede på, at det ville forbedre skolen. De samme politikere forsøgte at bilde befolkningen ind, at udvidelsen af skoledagen stort set kunne finansieres ved, at lærere underviste en større del af deres arbejdstid, og ved at fritidspædagoger blev transformeret til skolepædagoger.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs artiklen nu, og få Politiken i 30 dage

Få adgang til hele Politikens digitale univers nu for kun 1 kr.

Læs videre nu

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter