Da den nyvalgte bestyrelsesformand, Karsten Dybvad, i marts 2019 leverede sin første tale som formand foran bankens generalforsamling i et propfyldt Tivoli Kongrescenter, var der især ét ord, der bed sig fast blandt tilhørerne: »Samfundskontrakt«.
Den historiske hvidvaskskandale havde kastet storbanken ud i en eksistentiel krise, og Dybvad undskyldte dybt. Nu skulle der tages et opgør med en rådden kultur, der havde sat profit før både moral og loven. Ledelsens altoverskyggende opgave var at genoprette borgernes tillid, og Dybvad satte trumf på: Landets største pengeinstitut har et »særligt ansvar og en særlig forpligtelse til at bidrage positivt og skabe langsigtet værdi for alle interessenter« i Danmark, lød det. Dybvad varslede en intern kulturrevolution.
Nu er der gået knap to år, siden Dybvad kom til. Og man må konstatere, at formandens projekt langt fra er lykkedes. Mistilliden hænger som en tyk tåge over banken fra Holmens Kanal, hvor skeletter vælter ud af skabet, og nye sager pibler frem.
Finanstilsynet pålagde torsdag banken at betale for en uvildig granskning af et fejlbehæftet inkassosystem, der har betydet, at banken i årevis har opkrævet penge uretmæssigt fra tusindvis af kunder. I sidste uge modtog banken også hele fire påbud fra tilsynet om at stramme op på bankens forsvar mod hvidvask. Det vidner om at oprydningsarbejdet efter hvidvasksagen langt fra er færdigt.
mb
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Få det store overblik for 1 kr.
Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.
Læs mereEr du under 30 år og udeboende? Få halv pris her
Allerede abonnent? Log ind
Skriv kommentar