Det står nu klart, at EU og især Tyskland i alt for mange år har været alt for naive, når det gælder Rusland. Putin er ikke en partner, men en trussel, og det har svækket EU enormt, at vi lod os lulle ind i en afhængighed af billig russisk gas. Efter Ukraine-krigen er illusionerne om Putin brudt, men næste store strategiske spørgsmål og udfordring for EU er forholdet til Kina. Hvordan skal det være, og hvordan undgår vi at gentage fejlen fra Rusland?
Frankrigs præsident Emmanuel Macron og EU-Kommissionens formand Ursula von der Leyens besøg i Beijing i denne uge var ikke nogen synderlig god start. Det virkede naivt, at Macron erklærede, at han stolede på, at præsident Xi ville »tale Rusland til fornuft«. Vel har Kina ikke formelt støttet Ruslands invasion af Ukraine, men indirekte har Beijing bakket op ved at købe masser af russisk energi. Da Xi var i Moskva for få uger siden, erklærede han, at verden er midt i den største forandring i 100 år, og at Rusland og Kina sammen driver forandringen. Trods Kinas fredsplan for Ukraine – en fredsplan, der end ikke tager afstand fra Ruslands invasion – virker det ikke just realistisk, at Xi skulle tale Putin til fornuft lige foreløbig.
