Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:

Tegning. Jørgen Saabye

Jan Andreasen
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Det bliver et skæbneår for folkeskolen

Elever, forældre og lærere er stadig forsøgskaniner i et gigantisk skoleeksperiment.

Jan Andreasen
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

»Der skulle gerne være effekter af reformen allerede nu. Mit råd til den danske regering vil være hurtigt at evaluere reformens forskellige tiltag og se, hvilke som virker, og hvilke som ikke virker. Dernæst er spørgsmålet, om regeringen har modet til at lave om på det, der ikke virker«.

Den newzealandske uddannelsesforsker John Hattie lagde ikke fingre imellem, da han for nylig besøgte Danmark. Og han fortsatte.

»Der er ikke nogen evidens for, at det hjælper at skyde med spredehagl i uddannelsespolitik…Den danske reform har en fejl: Den mangler fokus…Det har vist sig at der er tre ting, som gælder udvikling af skolen. Det er fokus, fokus og fokus«.

Abekasteriet omkring skolereformen er allerede i fuld gang. Og det bliver givetvis ikke noget kønt syn

Og uddannelsespolitikerne på Christiansborg forstår kritikken. Sådan da.

»Jeg er enig i, at skolerne løbende skal lave om på elementer i skolereformen«, siger ministeren. Bolden spilles altså videre til kommunerne og skolerne.

Abekasteriet omkring skolereformen er allerede i fuld gang. Og det bliver givetvis ikke noget kønt syn.

Tænk engang, hvis skolepolitikerne havde ulejliget sig med at inddrage nogle af hverdagens mange eksperter, før man i en snæver kreds af politikere – uden det store kendskab til folkeskolen – lavede den største folkeskolereform siden 2. verdenskrig.

I stedet rejste politikerne - vanen tro - om på den anden side af Jorden for at lade sig inspirere. I 00’erne gik rejserne til Singapore og New Zealand.

Denne gang tog de turen over Atlanten til Ontario, Canada. Eksotisk skal det være. Og bedre blev det ikke af, at de danske politikere vendte det døve øre til, da canadierne kom med gode råd om, hvordan man implementerer en skolereform. Og især hvad man ikke skal gøre, hvis man altså ønsker at reformen skal blive en succes.

Allerede tidligt i skoleåret blev det klart at lærernes forberedelse er blevet voldsomt beskåret

Lad os se på, hvordan det går ude på skolerne efter et halvt år med Lov 409 og folkeskolereformen:

- Reformen var elendigt forberedt før den trådte i kraft d. 1. august 2014. Kommunerne modtog først den sidste lovgivning fra ministeriet i løbet af foråret. Hvorefter kommunalbestyrelser og forvaltninger skyndte sig at smide den i hovedet på skolerne. Her fik skolelederne – sammen med lærerne - så den utaknemlige opgave, at sætte det i gang, som man have mulighed for at sætte i gang. Det hele bar præg af tilfældigheder og nogle steder kaos.

- Skolelederne, med formand Claus Hjortdal i spidsen, beretter, at den stramme budgetstyring i kommunerne betyder, at skolerne ikke har modtaget de penge, der skal til for at starte en stor skolereform op. Fra lærerne hører man at en længere skoledag faktisk koster, også til undervisningsmaterialer osv.

- Allerede tidligt i skoleåret blev det klart at lærernes forberedelse er blevet voldsomt beskåret. I DR dokumentaren 'Folkeskolen – Forfra' så vi, hvordan læreren Vivian sad og forberedte sig, mens hendes elever lavede gruppearbejde. I en undersøgelse fra lærerforeningen vurderer 9 ud af 10 lærere, at de ikke har tilstrækkelig tid til forberedelse.

- En af de mange nyskabelser er, at den understøttende undervisning har vist sig at være en rodebutik. KL har meldt ud, at den understøttende undervisning ikke kræver særlig meget forberedelse af lærerne. Andre ser den som et helt afgørende element i reformen, der skal hjælpe med at løfte de svageste elever. Kan Undervisningsministeriet og KL blive enige med sig selv om, hvad de vil med den understøttende undervisning?

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Den besynderlige cocktail, bestående af folkeskolereformen og Lov 409, har fået lærernes sygefravær til at eksplodere

- De nye læringsmål, som er helt centrale, forlyder det fra politikere og eksperter, forbliver ligeledes en gåde. Når man beder den pædagogiske ekspertise i kommunerne om at gøre rede for indholdet i de nye læringsmål, bliver man henvist til Undervisningsministeriets hjemmeside.

LÆS DEBAT

- Fritidsordningerne ude i kommunerne er kommet under hårdt pres med den længere skoledag, og bliver allerede nu kraftigt beskåret mange steder. Det samme gælder for fritidslivet: foldboldklubber, håndboldklubber, spejderbevægelsen etc. Det er dansk børne og ungdomskultur igennem mere end 100 år, der har fået med grovfilen af skolepolitikerne. Gud ved om politikerne selv har spillet fodbold eller badminton som børn? Forældre og repræsentanter for fritidslivets organisationer har protesteret.

- Den besynderlige cocktail, bestående af folkeskolereformen og Lov 409, har fået lærernes sygefravær til at eksplodere. Lærere går ned med stress og bliver langtidssygemeldt. Vikarer uden pædagogisk uddannelse må overtage undervisningen. Næppe den bedste start for en skolereform, der har som mål at eleverne skal blive dygtigere.

Formanden for Børne – og Kulturcheferne i kommunerne, Eik Møller – en af skolereformens bannerførere – har for nylig kritiseret den voldsomme »dømmetrang« i debatten om folkeskolereformen. Og han er bekymret: »Det bekymrer os, at der er alt for mange, der har lyst til at evaluere alt for grundlæggende på resultaterne på alt for kort tid«.

Ingen tvivl om at 2015 bliver et skæbneår for folkeskolen

Således taler altså en DJØF’er.

Hertil svarer John Hattie:»Reformen sætter så mange ting i gang, at skolerne hurtigt skal afgøre, hvad de skal fokusere på. Ellers går der en masse energi til spilde«.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Og eleverne, forældrene, lærerne, skolelederne, ja, de kan heller ikke vente. De er også bekymrede. Foreløbig kan de konstatere, at de er statister og forsøgskaniner i et gigantisk skoleeksperiment.

Ingen tvivl om at 2015 bliver et skæbneår for folkeskolen.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden