Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:

Tegning. Anne-Marie Steen Petersen

Jan Andreasen
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Fri os for regeringens store hykleri om uddannelse

Gymnasierne, hf-kurser og erhvervsuddannelserne bliver de helt store tabere i ny sparerunde

Jan Andreasen
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Det er et af de helt store paradokser i dansk uddannelsespolitik, at det vrimler med politiske målsætninger, som skiftende regeringer – også den nuværende regering - gentager til bevidstløshed.

Lad os bare nævne: 95-procent-målsætningen (95-procent skal have en ungdomsuddannelse) og 60-procent-målsætningen (mindst 60 procent af en årgang skal have en videregående uddannelse.) Også de svageste unge skal naturligvis have en chance.

Uddannelsesministeren kan sagtens sige, at han 'ikke anerkender at vi får dårligere uddannelser' efter nedskæringerne. Vi andre kan så passende spørge: Hvad i alverden ved han om det?

Samtidig lancerer politikerne nye store, ambitiøse reformer for ungdomsuddannelserne og de videregående uddannelser. Fint skal det jo være.

MEN man er ikke villig til at betale. Flere unge med store udfordringer og nye reformer koster altså mere.

Tværtimod. Skal der nu spares. Og de besparelser venstre-regeringen har fremlagt på ungdomsuddannelserne og de videregående uddannelser, på 8,7 mia. kroner, er i en kategori helt for sig selv.

Så kan uddannelsesministeren sagtens sige, at han ’ikke anerkender at vi får dårligere uddannelser’ efter nedskæringerne. Vi andre kan så passende spørge: Hvad i alverden ved han om det?

Politikens uddannelsesredaktør Jacob Fuglsang konstaterer i sin bog 'Den store løgn om uddannelse' – der handler om uddannelsespolitikken herhjemme igennem de senere år - at ’på det politiske niveau skriger selvmodsigelserne til himlen.’

Jo tak. Det må man nok sige.

Gymnasierne, hf-kurser og erhvervsuddannelserne bliver de helt store tabere. På gymnasier og HF er der tale om besparelser på sammenlagt 11,2 procent.

Men også på erhvervsuddannelser er den helt gal. Den nye erhvervsuddannelsesreform er netop trådt i kraft i dette skoleår. Og regeringen har store forventninger. Meningen er nemlig at reformen skal gøre erhvervsuddannelserne mere attraktive. I dag vælger 19 procent af de unge en erhvervsuddannelse. Det tal vil man gerne have op på 25 procent i 2020. Som bekendt plages erhvervsuddannelserne allerede af et meget stort frafald. Knap halvdelen – 46 procent - af eleverne på erhvervsuddannelser færdiggør ikke i dag deres uddannelse.

Formanden for den tidligere regerings kvalitetsudvalg for de videregående uddannelser, forskningsleder Jørgen Søndergaard, er bekymret for hvordan besparelserne vil påvirke erhvervsuddannelserne.

’Hvis ikke der er penge til rådighed er det sværere at gennemføre den ønskede udvikling’, siger han til Berlingske.

Det har været op ad bakke for erhvervsuddannelserne i mange år, med rigtigt mange elever, der har store problemer at slås med. Disse udfordringer tackles bestemt ikke med nedskæringer.

Regeringen har også erklæret at de gymnasiale uddannelser skal kastes ud i nye reformer. Dem venter vi foreløbig på. Dertil kommer at 95 procentmålsætningen jo også spøger på gymnasierne og HF. Flere elever med mange forskellige problemer og udfordringer skal have en gymnasial uddannelse. Det har politikerne jo besluttet.

Rektor på Virum Gymnasium Mette Kynemund påpeger at regeringens besparelser vil ramme undervisningen.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

’Den enkelte lærer skal nå meget mere på den samme tid… Det vil påvirke kulturen på skolen, for hvad sker der hvis en femtedel af lærerne forsvinder?’

Små gymnasier – ikke mindst i provinsen – er lukningstruede, fordi de allerede er hårdt ramt på økonomien. Per Nikolaj Bukh der er professor i økonomisk styring på Aalborg Universitet skønner at det ’kan blive fem, det kan blive 15’ ud af 140 gymnasier.

Netop disse gymnasier har mange elever, som ofte har brug for en ekstra hånd, fordi de kommer fra hjem uden tradition for uddannelse.

Så meget for regeringens støtte og hjælp til udkantsdanmark, og de unge der skal være med til at opfylde regeringens egne gyldne målsætninger om, at flere skal have en uddannelse.

Det er og bliver, det store uddannelseshykleri. Anderledes kan det ikke betegnes.

Vil du være sikker på ikke at gå glip af det seneste fra Politiken Debat, kan du ‘følge’ Debat på din Politiken-profil. Det eneste du skal gøre er at klikke på ‘Følg’-knappen i toppen af denne artikel og vælge Debat. Derefter vil de seneste artikler fra Debat helt automatisk dukke op i Din Strøm på forsiden af Politiken, når du er logget ind på politiken.dk

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden