Det blæser op til ministerstorm imod justitsminister Morten Bødskov. Ministerstormen er fuldt ud velfortjent, og efter tirsdagens samråd og onsdagens hasteforespørgsel må vi se, om der er grundlag for kritik og i hvilket omfang. Selvom jeg gerne ser hele regeringen hen, hvor peberet gror, må og skal det være det konkrete, der afgør, om vi vil være med til at vælte en minister. Det er jo ikke sikkert, at afløseren bliver bedre. Alt andet lige bliver det jo nok bare endnu en socialdemokrat.
Hele problemet om PET's arbejdsforhold og -metoder har rod i, at vi i Danmark har en alt for naiv tilgang til det at have efterretningstjenester. Kampen imod terror har givet nyt arbejde til efterretningstjenesterne, og der er god mening i, at vi sikrer os imod en ny tids trusler. Mange politikere har bare været så ivrige, at de slet ikke har kunnet få bevillingerne store nok og retssikkerhedsgarantierne tilsvarende små. Og hver gang vi har diskuteret kontrol med efterretningstjenesterne, har koblet af politikere, der ville vise, at de i hvert fald tog truslerne alvorligt, gjaldet i kor: Vi har tillid til efterretningstjenesterne.
