Vil venstrefløjen bare tale ned til 'arbejderen'?

Først var det arbejderens usunde livsstil centrum-venstrefløjen ønskede, at (tvangs-) ændre. Nu synes man de hygger sig for meget i selvskab med alt for mange akademikere i DR's drama-serier.

Brian Esbensen

De ryger, spiser og drikker for meget. De er enfoldige, smålige, usunde og motionerer for lidt. Og så har de en kolonihave som de elsker og er som minimum småskeptiske overfor multikulturalismen, hvis ikke ligefrem racistiske og islamofobiske i udtalt grad.

Cirka sådan ser den danske arbejder ud; altså set igennem centrum-venstrefløjens stadig mere stereotypiserende og misforståede optik.

Det er ham/hende man skal appellere til, hvilket efterhånden mere og mere minder om en klassisk sketch fra 'halløj på badehotellet', hvor værten, spillet af John Cleese, for alt i verden, ikke ønsker at fornærme de tyske turister.

»Don't mention the war«, lyder beskeden til personalet, men Cleese ender selvfølgelig selv med, at gå stor-heilende rundt i strækmarch foran tyskerne, mens han med en pegefinger under næsen simulerer et lille overskæg.

Centrum-venstrefløjen vil så gerne please arbejderen, men i det klodsede forsøg ender man hver gang med, at nedgøre de lønmodtagere, som udgør det potentielle vælgergrundlag.

Senest har dele af fagbevægelsen og fremtrædende S-politikere problematiseret, at der er for få 'rigtige arbejdere' i DR's drama-produktioner og for mange akademikere/højtuddannede.

LÆS MERE

Udgangspunket for kritikken er et håbløst stereotypt og verdensfjernt billede af hvordan en moderne arbejder ser ud, og når man forsøger at tale til denne, bliver resultatet derefter: De danske lønmodtagere kan ikke kende sig selv og søger andre steder hen.

Det problem er ellers ved at gå op for flere relativt lyse hoveder på centrum-venstrefløjen, hvorfor de bl.a. lægger op til en anden og mindre formynderisk linje på det sundhedspolitiske område. Som Schwalbe og Tesfaye formulerede det forleden her i Politiken:

»Politikerne blander sig alt for meget i den enkelte borgers liv. En stor del af danskerne er ved at blive umyndiggjort. Det er ikke politikernes opgave at bestemme, hvordan man skal leve, hvad man skal spise og drikke, eller om man skal ryge. Vores opråb til centrum-venstre skal være krystalklart: Lad dog folk selv bestemme, hvordan de vil leve deres liv«.

Problemet lader til at være, at man har en alt for forsimplet opfattelse af, hvordan en moderne lønmodtager ser ud

Med andre ord: Billig øl, sprut og tobak til folket og ikke flere løftede pegefingre. Hvis arbejderen ønsker at drikke og/eller ryge sig ihjel, så får det være.

Det er ironi på højt niveau, at man nærmest ikke når at afslutte ovenstående sætning, før man - i hvert fald indirekte - er i fuld gang med at dunke sine potentielle vælgere oven i hovedet igen.

Nu mener man altså, at DR's drama-produktioner indeholder for mange højtuddannede, hvilket afslører, at den moraliserende pegefinger stadig stritter, og man nok ved, hvad der er godt eller dårligt tv.

For det første er det en tilsnigelse på grænsen til manipulation, når man påtaler, at der er for få rigtige arbejdere og ufaglærte i DR, da man meget belejligt har fraregnet alle politi-/krimi-serierne, der netop er rigtig mange af.

Dernæst - jf. egen argumentation om formynderi og bedrevidenhed - så er det vel ikke centrum-venstrefløjens opgave at problematisere det, som ens (igen potentielle) vælgere slapper af med, når de har stemplet ud fra jobbet.

Hvis man har siddet ved kassen i Føtex, stået ved drejebænken på fabrikken eller skiftet bleer på plejehjemmet hele dagen, så er det nok ikke 'drama' om de situationer, der står øverst på ønskesedlen over god fritidsunderholdning.

Problemet lader til at være, at man har en alt for forsimplet opfattelse af, hvordan en moderne lønmodtager ser ud.

Den nok allerstørste fejllæsning er den hårdt optrukne linje mellem 'arbejdere' og 'højtuddannede', hvor grænserne i virkeligheden er mere flydende.

Man er måske en del af en familie, hvor den ene er ufaglært pædagogmedhjælper og den anden er højtuddannet gymnasielærer, eller man starter sin karriere på arbejdsmarkedet som ufaglært og tager først senere i livet en længere uddannelse.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Man er så over-ivrig for at please et imaginært vælgersegment, at man overser den komplekse virkelighed

Og når alt kommer til alt, så er og bliver vi - uanset uddannelseslængde - lønmodtagere med mange flere interessesammenfald, end den splittende retorik antyder.

Hvorom alting er, så undervurderer centrum-venstrefløjen konstant sin vælgergruppe, hvorfor man for eksempel lægger sig tæt op ad DF's udlændingepolitik ud fra en implicit antagelse om, at det nok er det, der passer arbejderen bedst, og debattere emnet skal vi i hvert fald ikke.

LÆS MERE

Og det fører tilbage til udgangspunktet i denne sammenhæng: Man er så over-ivrig for at please et imaginært vælgersegment, at man overser den komplekse virkelighed.

Når John Cleese begår de største brølere, man overhovedet kan begå over for sine tyske turister er det morsomt, men når centrum-venstrefløjen forstår stadig mindre af, hvordan deres potentielle vælgere ser ud - og derfor ofte nedgør dem og deres valg - er der ikke meget at grine af.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce