Klar til VM? Få daglige opdateringer fra den danske lejrLæs mere

Frihed. Skal vi blot affinde os med, at markedet bliver oversvømmet med billige, værdiløse, usunde og fedende fødevarer? Tegning: Jørn Villumsen

Frihed. Skal vi blot affinde os med, at markedet bliver oversvømmet med billige, værdiløse, usunde og fedende fødevarer? Tegning: Jørn Villumsen

Debatindlæg

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.


Venstrefløjens knæfald for de borgerlige er gået alt for vidt

Glem den borgerlige ideologi, om at forbrugeren agerer suverænt på markedet.

Debatindlæg

Er det blevet et nyt slagnummer for venstrefløjen at forsvare, at en pose fedende chips skal koste fem kroner, mens det er urimeligt dyrt at sammensætte sit forbrug med økologiske fødevarer?

Det indtryk kan man få af nogle af udsagnene fra dele af venstrefløjen, der tilsyneladende er blevet skræmt af sin egen skygge og ikke tør bruge vores demokratiske institutioner til at påvirke vores livsstil.

Et af argumentationsteknikkens klassiske fif er at opstille et skrækbillede, som alle vil tage afstand fra.

En variant af det er at råbe formynderstat, hvis nogen formaster sig til at ville påvirke vores livsstil – så kan alle se, hvor galt det går med folks frihed.

Vi kender argumentationen fra borgerligt hold, men nu ser vi også folk på venstrefløjen åle den samme venstrefløj for at ville bestemme over folk levevis: Staten skal ikke blande sig i folk livsstil, hedder det. Staten skal ikke være formynderisk og centrum-venstre har tabt på at ville bestemme over de såkaldt almindelige danskeres liv, lyder den selvpineriske analyse.

Selvfølgelig kan der træffes demokratiske beslutninger, der påvirker vores mad- og livsstilsvaner

Det lyder jo umiddelbart som en nem løsning på et dilemma, om hvor meget staten skal blande sig i det enkelte menneskes liv.

Når man blot siger formynderstat, er ingen jo umiddelbart uenige i, at man ikke ønsker sig en sådan. – og selvfølgelig ønsker vi alle frihed.

LÆS KRONIK

Men dilemmaet er falskt og derfor hænger argumentationen heller ikke sammen, når man fra dele af Venstrefløjen synger med på den samme melodi som de borgerlige, om at man skal passe på den store stygge formynderstat. Vi skal ikke for at opnå det gode, krænke det enkelte menneskes frihed, lyder den besnærende argumentation.

Dilemmaet er falskt, fordi det kun fokuserer på den ene del af frihedsbegrebet, nemlig friheden TIL at gøre, hvad man ønsker. Hvis man ønsker at ryge, skal man selvfølgelig have mulighed for det. Hvis man ønsker at have en livsstil med usund mad, skal man selvfølgelighed have mulighed for det!

Men hvad med den anden side af frihedsbegrebet, nemlig det enkelte menneskes frihed fra noget?

RASMUS BRYGGER

På trods af en del diskussion, er det alligevel i løbet af få år blevet almindeligt anerkendt, at man skal kunne færdes på offentlige steder uden at blive generet af røg. Og der er jo heller ikke nogen, der for alvor sætter spørgsmålstegn ved fartgrænser, selv om det begrænser vores frihed – og til gengæld redder menneskeliv.

Pointen ved disse beslutninger er, at de er blevet til på demokratisk vis. Et politisk flertal, som kan ændres på næste valgdato, har foretaget en afvejning af hensynet til frihed TIL og frihed FRA.

Men hvad med den usunde livsstil? Skal staten/samfundet nu også blande sig i dette spørgsmål?

Ja, selvfølgelig kan der træffes demokratiske beslutninger, der påvirker vores mad- og livsstilsvaner, f.eks. kunne man gennemføre en differentieret moms på sunde og usunde fødevarer som et resultat af en demokratisk overvejelse.

Det er, som om man i argumentationen for, at staten ikke skal blande sig, tager udgangspunkt i, at den nuværende prisstruktur er den rigtige, og at folk så selv må prioritere deres økonomiske midler til sunde eller usunde fødevarer. Der er jo ingen naturlov, der siger, at der f.eks. skal være samme moms på alle fødevarer.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Selvfølgelig er det legalt og demokratisk i orden at påvirke folks madvaner ved hjælp af økonomiske incitamenter.

Oplysning er godt, men det har jo også vist sig, at det er særdeles vanskeligt at ændre især nogle befolkningsgruppers madvaner. Vi bruger prismekanismen i så mange andre sammenhænge, så selvfølgelig kan vi også bruge den til at påvirke f.eks. folks livsstil.

Pointen ved dette er, at disse påvirkninger kan vedtages på demokratisk vis. Det er som om man fuldstændig overser den meget større påvirkning, man er udsat for via markedskræfterne og ikke mindst omhyggeligt tilrettelagte reklamekampagner for nye produkter, som det er mere end vanskeligt for forbrugerne at gennemskue.

Den borgerlige ideologi om, at den frie forbruger agerer suverænt på markedet, og at det er forbrugerne, der beslutter, hvad der er efterspørgsel efter, kan man godt glemme – det er kun ideologi, ikke virkelighed.

Jeg kunne godt tænke mig en frihed til at købe ordentlige fødevarer

Det vil klæde venstrefløjen bedre, hvis man gik i krig med de markedskræfter, som har betydeligt større indflydelse på vores livsstil end de demokratiske beslutninger, der træffes i Folketinget eller i EU-systemet om f.eks. priser på forskellige former for fødevarer.

Har vi nok demokratisk kontrol med tilsætningsstofferne i vores mad? Har vi nok demokratisk kontrol med genmodificerede fødevarer?

Skal vi blot affinde os med, at markedet bliver oversvømmet med billige, værdiløse, usunde og fedende fødevarer uden at bruge vores demokratiske institutioner til at træffe beslutninger, der kan fremme forbruget af f.eks. økologiske fødevarer.

Jeg kunne godt tænke mig en frihed til at købe ordentlige fødevarer og en frihed fra at blive oversvømmet med underlødige produkter.

Markedet er ikke demokratisk, og vi er ikke frie uafhængige forbrugere, da intet menneske er i stand til at gennemskue de markedsstrategier og priskampagner, der påvirker vores forbrug i et meget voldsomt omfang.

LÆS DEBAT

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Derfor skal vi bruge vores politiske og demokratiske institutioner, der kan skaffe sig det vidensgrundlag, som den enkelte ikke kan, til at træffe beslutninger, der selvfølgelig påvirker os alle sammen.

Men det er beslutninger, der er åbne, og som kan diskuteres og ændres, hvis der er politisk flertal for det.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce