Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Tegning: Per Marquard Otzen (arkiv)

Tegning: Per Marquard Otzen (arkiv)

Dennis Nørmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Danske chefer har importeret en dysfunktionel mistillidskultur

Vi har ukritisk optaget værdier fra lande, der bugner af skepsis.

Dennis Nørmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Midt i den tilsyneladende epidemiske vækst af stress og udbrændthed stiller mange kloge hoveder sig i øjeblikket spørgsmålet, hvordan det kunne gå så galt.

Der er grøde i både den akademiske verden og i de indsendte debatindlæg i nærværende avis, hvor de nedslidte medarbejdere klager deres nød, mens et par konsulenter lejlighedsvis beklager det monster, de har været med til at skabe.

Hvordan endte vores offentlige arbejdspladser med at blive et helvede af kontrol, tjeklister, procesmål og bureaukrati, og hvordan endte vores private sektor med at skabe et så ekstremt fokus på præstation og effektivitet?

DIREKTØR

Årsagen skal nok findes i, at en del af de managementtiltag, vi har været vidne til de seneste årtier, er importeret fra lande, der kun på overfladen ligner vores. Det store dyr i den offentlige sektor åbenbarede sig som New Public Management i 1990’erne og var direkte importeret fra Storbritannien.

Målet var blandt andet at forbedre effektiviteten og tjekke, undersøge og måle på, om de offentligt ansatte rent faktisk foretog sig noget fornuftigt, eller om folk bare udfyldte den tid, der var til rådighed med formålsløst arbejde.

Inden for samme periode oplevede den private sektor ligeledes en revolution. Her fik man et tilsvarende regime af performance-indikatorer – milestones, balanced scorecards, SMART goals og andre former for performance management – der ligeledes skulle holde den enkelte medarbejder til ilden, fjerne spild, gøre alting mere lean og sikre, at hvert et vågent sekund blev brugt til værdiskabelse for virksomheden.

Danskerne har først og fremmest udviklet en tillidskultur, man ikke i samme grad finder i de to store anglikanske kultur

Til det udviklede man en række måleværktøjer, som selv den mest introverte og menneskesky chef kunne administrere i sikkerhed bag en computerskærm og dernæst – gennem virksomhedens retningslinjer for appraisal – udmønte i enten belønning eller straf, alt efter hvordan medarbejderens KPI’er var opfyldt.

KRONIK

Performancekulturen arvede de danske koncerner fra amerikanerne, som uden sammenligning er den mest performancefokuserede kultur i verden.

På samme måde lånte danske virksomheder andre elementer fra en grundlæggende rastløs amerikansk kultur, hvor handling generelt er vigtigere end omtanke og hurtighed vigtigere end omhu og forsigtighed. Læg dertil en kedelig tendens til at overbebyrde medarbejderne med regler og procedurer til erstatning for deres egen sunde dømmekraft – alt sammen under overskriften compliance og alignment.

Problemet ved denne ukritiske import er bare, at det britiske og amerikanske samfund på væsentlige parametre adskiller sig kulturelt fra vore egne traditioner. Danskerne har først og fremmest udviklet en tillidskultur, man ikke i samme grad finder i de to store anglikanske kulturer.

Grunden til, at kontrolmekanismer, performancemål, overvågning og bureaukrati ikke tidligere var nødvendigt, var ganske enkelt, at folk stolede på hinanden.

Stolede på, at en ånd af flid, professionalisme og samvittighedsfuld virketrang gjorde, at medarbejderne naturligvis udførte det påkrævede arbejde så godt som muligt.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Måske burde både offentlige administratorer og landets koncernchefer overveje, hvorfor de har kylet deres egen kultur på historiens mødding

En kultur af tillid og tiltro, som gjorde, at danskerne generelt opfattede deres arbejde som behageligt i et omfang, så flere undersøgelser viste, at vi endog var villige til at arbejde, selv hvis vi ikke havde brug for pengene.

Sammenlign dette med den markant lavere tillid i lande som Storbritannien og USA. Sammenlign det med et folk som det amerikanske, hvor omtrent halvdelen åbent erklærer, at de hader deres arbejde, og hvor loyaliteten over for virksomheden kun er intakt, så længe der er åbenlyse muligheder for avancering eller højere løn.

Med New Public Management og performance-kulturen har vi ukritisk optaget værdier, social praksis og menneskehåndtering fra lande, der grundlæggende bugner af skepsis over for andre mennesker.

Måske burde både offentlige administratorer og landets koncernchefer overveje, hvorfor de har kylet deres egen kultur på historiens mødding og optaget en dysfunktionel, nedslidende og mistroisk kultur fra nogle lande, vi faktisk kun dårligt kan sammenligne os med.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør Politikens valg-podcast: En uge med store overraskelser og et ungdomsoprør
    Hør Politikens valg-podcast: En uge med store overraskelser og et ungdomsoprør

    Henter…

    Politisk kommentator Kristian Madsen og politisk redaktør Anders Bæksgaard samler op på ugens vigtigste valg-begivenheder.

  • Skyline, København.

    Politikere i Københavns kommune sagde i denne uge nej tak til H.C. Andersen Adventure Tower, som ifølge planen skulle ligge i Nordhavn og række 280 meter op i luften. Det var alligevel for højt, men de seneste årtier er de høje huse faktisk begyndt at skyde i vejret igen. Hvorfor er de tilbage? Og hvad sker der med en by, når dens huse bliver højere end kirkespir og rådhustårne?

  • Du lytter til Politiken

    Julian Assange og turen nedad
    Julian Assange og turen nedad

    Henter…

    WikiLeaks-stifteren Julian Assange blev i årevis hyldet for at starte en demokratisk revolution med sin whistleblower-platform. Siden da er han stukket af fra anklager om voldtægt i Sverige og blevet beskyldt for at samarbejde med russerne. Han har haft politisk asyl på Ecuadors ambassade i London i syv år, men i sidste uge blev han smidt på porten og anholdt af det britiske politi. Er Assange en helt eller en skurk? Og hvordan ser fremtiden ud?

Forsiden