Foto: (AP Photo/Paul Sancya)
Dennis Nørmark

Trump er et produkt af erhvervslivets bullshit

Erhvervslivet har gennem årene forfinet et særligt sprog, som kan pakke negative nyheder ind som gaver og trivielle betragtninger ind som dybe indsigter. Det er bullshit, og det virker.

Dennis Nørmark

Politisk kommentator for CNN, Fareed Zakaria, gav i sidste måned på CNN en ekstraordinært bramfri analyse af Donald Trumps evner:

»Han er ligeglad med, hvad der er sandt eller falskt. Han har brugt hele sit liv på at bullshitte. Han har fået succes med at bullshitte. Han har fået præsidentembedet ved at bullshitte. Det er meget svært på nuværende tidspunkt at fortælle nogen, at bullshit ikke virker, for se bare på resultatet«.

For lægmand lyder bullshit måske bare som en grim mishagsytring, men bullshit er for længe siden flyttet ind i videnskaberne som et reelt begreb, bedst beskrevet og analyseret af den amerikanske filosof ved Princeton Universitetet, Harry G. Frankfurt, i hans korte mesterværk ’On Bullshit’.

Nøgternt og analytisk klart beskriver Frankfurt bullshit som noget, der er hinsides løgn og sandhed. Bullshitteren kendetegnes ved at være fuldstændig ligeglad med den slags begreber. Det vigtigste er at overtale og overbevise andre igennem retorik. En løgner er i det mindste optaget af sandheden, som han eller hun ønsker at skjule. Bullshitteren derimod er ligeglad. Her tæller kun det, som kan gavne bullshitteren selv. Sandhed og løgn blandes i opportunismens navn.

Ét sted, der mere end noget andet domineres af bullshit, er det amerikanske forretningsliv, som Donald Trump både har formet og er et produkt af.

Danske virksomheder har i årtier set imod amerikanske koncerner og ligner dem efterhånden i sprog, perception og selvovervurdering, men måske kan en god portion jantelov stadig redde os fra at gå ned af den samme vej

’Overtalelse’ er blevet så stor en del af amerikansk økonomi, at det vurderes, at op i mod 30 pct. af det amerikanske bnp udgøres af ’overtalelsesaktiviteter’. Der er en grund til, at frustrerede medarbejdere kan spille ’bullshitbingo’, når koncernledelsen tager ordet ved festlige lejligheder, for toppen af erhvervslivet har igennem årene forfinet et særligt sprog, som kan pakke negative nyheder ind som gaver og trivielle betragtninger ind som dybe indsigter.

Magre og gennemsnitlige resultater og produkter udlægges som ’world class’, ’excellent’ eller ’ground breaking’. Firmaets ansatte er altid ’world leading’ inden for deres område, og deres ledelse udpeges altid som værende blandt de ’ekstremt talentfulde’.

Tag et blik på en stor virksomheds beskrivelse af sig selv, og man forundres over, at verden virkelig har så meget enestående talent, og at det åbenbart alt sammen er placeret i netop denne virksomhed.

Den svenske forsker Mats Alveson har i sin bog ’Tomhedens triumf’ beskrevet, hvordan dette grandiose og oppumpede sprog er flyttet ind overalt i særligt de største virksomheder, men også breder sig til de mindre, fordi de altid efterligner de store koncerners sprog.

Som konsulent har jeg gang på gang fået at vide, at jeg står foran nogle af de bedste, mest hårdtarbejdende, kompromisløse og dygtigste mennesker i branchen, men må alligevel gang på gang konstatere, at de fleste, jeg møder, er som de fleste andre mennesker, nemlig gennemsnitlige.

Og hvorfor skulle de ikke også være gennemsnitlige? Statistikken tilsiger, at så mange næppe kan være så dygtige, som de hævder. Menneskets evner normalfordeles, så noget stemmer ikke.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Alligevel kværner også uddannelsesinstitutionerne flere topkarakterer ud end nogensinde før. Også de tror åbenbart på, at deres studerende er blandt de dygtigste, og mon ikke også universitetsledelsen har skrevet dét på en PowerPoint-præsentation et sted?

I det sammegrandiose sprog har Trump solgt valgløfter til sine vælgere. »It’s gonna be great«, »like nothing you have seen before« og lignende ytringer har ofte været essensen af hans planer for fremtiden. I lang tid vidste folk ikke andet om hans sundhedsplan end »it’s gonna be beautiful«. Trump er i sandhed et barn af markedsføringens tomme lingo.

Trump kom også til magten på at være en succes. Selv gentog han det igen og igen. Han var en succes, og derfor kunne han ikke gøre det dårligt. Væk var det forhold, at Trump også har været en fiasko ved adskillige lejligheder, for hvis der er noget, man lærer i koncernsproget, er det at levere dårlige nyheder med bullshitterens uforlignelige evne til at sige det, som alle helst vil høre. Sandt eller ej.

Når virksomheden ikke vil give lønstigninger i denne omgang, melder den ud, at: »Når vi når vores stretch performance goal med et konsistent momentum fremadrettet, vil vi genåbne vores kompensationsprogram for alle faste medarbejdere og derefter lave de nødvendige justeringer«. Det er bullshit for: I får ikke flere penge i år.

Derudover bæres Trump frem af en anden af koncernlivets vedholdende perceptioner: myten om den fantastiske leder, der nærmest er eneansvarlig for virksomhedens succes.

Amerikanske ledesesguruer og -konsulenter har understøttet myten om den fantastiske leder i årtier, hvilket er en af grundene til de ekstremt høje lønninger, topledere i dag kan inkassere, skønt flere undersøgelser ikke kan finde nogen direkte positiv sammenhæng mellem direktørlønninger og firmaets afkast. Men myten om den succesfulde leder er stærk, og ledere kan tale henført og længe om deres velovervejede ledelsesstil. Også denne koncernmytologi er Trump et produkt af. Politikken er ligegyldig, for personen er alt.

Danske virksomheder har i årtier set imod amerikanske koncerner og ligner dem efterhånden i sprog, perception og selvovervurdering, men måske kan en god portion jantelov stadig redde os fra at gå ned ad den samme vej.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Både politik og erhvervssucces afhænger af kritisk tænkning, solid viden og ærlighed, men både vores politiske og forretningsmæssige verden er ved at tage kulør af en forkærlighed for overflade, grundløs selvovervurdering, grandiositet og bullshit.

Både politikere og erhvervsfolk bør ihukomme vores gode ydmyge skandinaviske arv, inden de går mere om bord i billige salgstaler. For intet, der bygger på bullshit, kan overleve i længden. På et tidspunkt er der altid nogen, der trækker tæppet væk under deres bluf. Lad Trump være en påmindelse om det.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce