Jeg har haft en stinkende dårlig fredag. For jeg stinker til at holde aftaler. Det hele startede tidligt om morgen. ’Pliiing’. Det ryster i mine bukser. Som den smartphone-narkoman, jeg er, hiver jeg telefonen op af lommen. Jeg har nu tre forskellige aftaler om formiddagen. Men jeg er en digital bangebuksetrold. Så jeg svarer ikke nej til nogen. Jeg lurepasser.
Sådan en fredag morgen holder generation Homo digitalis gang i aftalemarkedet. Vi unge sparker så mange døre som muligt ind, hvorefter vi smækker dem i fjæset på hinanden i sidste øjeblik.
Vi er hinandens ofre i en form for online menneskehandel. Det er de sårede følelsers markedsplads. De mest fremtrædende, sexede og populære af os har en høj markedsværdi. De modtager mange ja'er. Og så er der dem, som får et hav af nej'er. Helvede er løs, når et nej fem minutter i mødetid sender en kædereaktion af nej'er og ja'er igennem Københavns ungeliv. Det er digitale jordskælv med menneskelige skader.
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Bliv en del af fællesskabet på Politiken
Det koster kun 1 kr., og de hurtigste er i gang på under 34 sekunder.
Prøv nuEr du under 30 år og udeboende? Få halv pris her
Allerede abonnent? Log ind her
Skriv kommentar