AKKARI. Undskyldninger kan ikke være en betingelse for at være medlem af det gode selskab, skriver filosof Sune Lægaard blandt andet.
Foto: JOACHIM ADRIAN (arkiv)

AKKARI. Undskyldninger kan ikke være en betingelse for at være medlem af det gode selskab, skriver filosof Sune Lægaard blandt andet.

Filosofferne

Hvorfor skal Akkari undskylde?

Det er undskyldningen, der gør Akkaris omvendelse til en god historie.

Filosofferne

Det vakte opmærksomhed, da Ahmed Akkari i BT 29. juli lagde afstand til islamismen og det islamistiske miljø, han selv var talsmand for i forbindelse med sagen om Muhammedtegningerne.

Det er en fantastisk historie midt i agurketiden:

Tidligere islamist, der efter mange danskeres mening var personligt skyld i landets største internationale krise siden anden verdenskrig, går offentlig bodsgang.

Han giver nu sine tidligere modstandere aldeles ret: Ytringsfriheden er afgørende, Jyllands-Posten havde ret til at trykke tegningerne, og Danmark er et fantastisk samfund, fordi man kan trykke den slags tegninger og kritisk diskutere religion. Akkari er blevet en fornuftig demokrat, der går ind for pluralisme, religionsfrihed og det åbne samfund.

Der er mange interessante aspekter ved Akkaris historie.

Spørgsmålet er, om vi på den måde kan afkræve undskyldninger som betingelse for, at muslimer kan anses som del af det gode selskab

Han kan f.eks. bidrage til en kvalificeret kritik af islamisme, som han lovede Naser Khader i Deadline på DR2 11. august.

Det er godt for os alle. Et andet aspekt angår Akkaris personlige 'omvendelse' fra islamist til demokrat.

AKKARI

Det er da godt, at manden ikke alene er blevet fornuftig, men øjensynlig også har fundet både en mening med livet som kritisk og søgende person, og befinder sig godt i det land, han er statsborger i. Godt for ham.

Et tredje aspekt ved omvendelseshistorien handler om undskyldninger.

Akkari lancerer sin omvendelse ved at undskylde – i TV 2 Nyhederne 2. august overfor Kurt Westergaard, i Politiken den 4. august for sin rolle i forbindelse med »at sætte Danmark på hadekortet«, og i Deadline overfor Naser Khader. Khader tog forbeholdent mod undskyldningen, som han mente var »vigtig for integrationen«.

Tanken er øjensynlig, at Akkari ikke alene skal undskylde for sine slet skjulte trusler mod Khader, men at undskyldninger har en generel betydning for integrationen af muslimer i Danmark.

Spørgsmålet er dog, om vi på den måde kan afkræve undskyldninger som betingelse for, at muslimer kan anses som del af det gode selskab.

RUNE ENGELBRETH

Er det godt for nogen? Nej, for hermed glemmer vi paradoksalt nok en vigtig lære fra sagen om Muhammedtegningerne:

Sagen handlede ifølge Jyllands-Postens fremstilling om retten til at håne, spotte og latterliggøre.

Hån, spot og latterliggørelse kan medføre mange ting, blandt andet stigmatisering, der bestemt kan være et problem.

Det kan også medføre en følelse af krænkelse. Krænkelse kan føre til de krav om undskyldninger, der var så fremtrædende en del af sagen om Muhammedtegningerne.

Akkaris rolle som skurk var netop at kræve undskyldninger for krænkelser og levere ammunition til andre, der ligeledes krævede undskyldninger.

De danske imamer, de muslimske lande og OIC krævede alle forskellige former for undskyldninger af alt fra tegnerne, Jyllands-Posten, andre aviser der genoptrykte tegningerne, regeringen og staten Danmark.

Det interessante ved Akkaris omvendelse er, at det nu er ham, der skal undskylde. Det er denne undskyldning, der for alvor gør omvendelsen til en god historie. Det er prisen for, at Akkari kan blive accepteret som del af det gode selskab

En del af læren fra Muhammedtegningerne er, at krav om undskyldninger for krænkelser er problematiske, når krænkelsen er baseret på holdninger.

BJØRN BREDAL

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Kravet om undskyldninger var ikke først og fremmest, at det var forkert at afbilde Muhammed, fordi det krænkede muslimer.

Tvært imod følte de muslimer, Akkari repræsenterede, sig krænkede, fordi de troede på, at man ikke måtte fremstille Muhammed på bestemte måder.

Så kravet om undskyldning for krænkelse var her baseret på en islamistisk overbevisning.

Problemet er, at religiøse overbevisninger er noget, vi med rimelighed er uenige om – det, nogle finder helligt og ukrænkeligt, er det ikke for andre, og nogles overbevisning kan endda kræve noget, der er i modstrid med andres overbevisning.

Så i et pluralistisk samfund med meningsfrihed kan krænkelse ikke være et mål for, hvordan andre skal handle, hvis krænkelserne er udtryk for holdninger, vi rimeligvis kan være uenige om.

Men hvis krænkelse ikke kan være målestokken, kan vi heller ikke afkræves undskyldninger for krænkelser, hvis de er baseret på holdninger, vi rimeligvis kan være uenige om.

Det interessante ved Akkaris omvendelse er, at det nu er ham, der skal undskylde. Det er denne undskyldning, der for alvor gør omvendelsen til en god historie. Det er prisen for, at Akkari kan blive accepteret som del af det gode selskab.

En undskyldning kan være på sin plads, når nogen vitterligt har gjort noget forkert.

Læren fra Muhammedtegningerne burde egentlig være, at vi ikke kan afkræve undskyldninger af hinanden

Det er selvfølgelig fint, hvis Akkari virkelig fortryder sine handlinger og gerne vil undskylde.

Men det interessante ved historien om Akkari burde være hans nye fornuftige liberale synspunkt og hans mulige bidrag til at gøren skaden god igen, ikke hans personlige behov for at undskylde for sine tidligere synspunkter og handlinger.

POLITIKEN MENER

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Læren fra Muhammedtegningerne burde egentlig være, at vi ikke kan afkræve undskyldninger af hinanden.

Hvis Akkaris historie skal være af mere generel relevans for spørgsmålet, hvordan samfundet kan rumme muslimer og forskellige forståelser af, hvad der er helligt, så må læren være, at undskyldninger ikke kan være en betingelse for at være medlem af det gode selskab.

For kræver vi først undskyldninger, kan vi aldrig blive enige om, hvordan vi skal leve sammen.

Så lige som islamisterne ikke kan kræve undskyldninger af resten af samfundet, kan vi heller ikke gøre det til en betingelse for accept af f.eks. muslimer, at de bliver omvandrende undskyldninger for sig selv.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce