Abort er uetisk! I hvert fald, hvis grunden til ønsket om abort ikke er en fuldstændig afbrydelse af svangerskabet, men blot et ønske om fosterreduktion.

På nuværende tidspunkt forbyder lovgivningen kvinder at få fortaget en abort, hvis ønsket er at reducere graviditeten til at omfatte et barn frem for eksempelvis to, uden at det har en medicinsk begrundelse. Men spørgsmålet er, om der er tilstrækkelig grund til at opretholde dette forbud og denne begrænsning af den frie abort.

Det mener jeg ikke, der er. Vi bør sætte den frie abort fri.

Siden 1973 har danske kvinder haft mulighed for at afbryde et svangerskabet frem til dets 12. uge. Det har man kaldt fri abort. Men aborten er ikke så fri, som den burde være. I dag er abort kun en ret, en kvinde frit kan benytte, hvis hun ønsker en fuldstændig afbrydelse af et svangerskab. For kvinden, der er gravid med flere fostre, er abortretten begrænset. Kvinden er begrænset til kun at kunne få antallet af fostre reduceret, hvis der ligger en medicinsk begrundelse.

Hvis en kvinde af den ene eller anden grund ikke ønsker at gennemføre en graviditet med flere end et barn, er hun tvunget til at vælge at abortere samtlige fostre. At vi bør ændre lovgivningen på dette område er der flere gode argumenter for, mens argumenterne imod fremstår utilstrækkelige.

I en af begrundelserne for den frie abort tilbage fra 1972 vægtede man kvindes ret til egen krop over den ret til liv, som et foster måtte have. At denne ret skulle forsvinde, så snart der er tale om to fostre er uklart. Hvis en kvinde har ret til at vælge et enkelt foster fra, når der kun er tale om en graviditet med et enkelt foster, hvorfor skulle hun så ikke også have ret til at fravælge et enkelt foster, når der er tale om en graviditet med flere fostre? Gør det, at hun er gravid med flere fostre, noget for retten til at vælge et fostre fra? Det er svært at se.

Ofte skyldes flerfoldsgraviditeter fertilitetsbehandling. Her er et argument for, at kvinden ikke bør tilbydes fri fosterantalsreduktion, at kvinden ved, at der er meget høj risiko for flerfoldsgraviditet ved fertilitetsbehandling. Vælger hun derfor fertilitetsbehandling, vælger hun også risikoen for at blive gravid med flere fostre.

Men at det skulle betyde, at hun ikke har ret til fosterantalsreduktion er ikke oplagt.

Derudover: Hvis det afgørende er, at hun ikke bør tilbydes fosterreduktion, fordi flerfoldsgraviditet er en kendt og almindelig omstændighed under fertilitetsbehandling, hvad så med de kvinder, der på traditionel vis bliver gravide med to eller flere fostre?

En række medlemmer af Det Etiske Råd har i en udtalelse fra sidste måned fremført, at når en kvinde ønsker fosterreduktion uden medicinsk begrundelse, så fravælger hun moderskabet. Men det synes at være en absurd påstand, hvis hun netop samtidig tilvælger at beholde ét af fostrene. Så vælger kvinden moderskabet, hun vælger bare også omstændighederne for det. At hun skulle have ret til at vælge omstændighederne for moderskabet ligger i tråd med menneskerettighederne, som byder en kvinde ret til at bestemme, hvornår og hvor mange børn hun ønsker at få.

Et stærkt argument, for at vi bør frigive retten til fosterantalsreduktion, er, at alternativet er uønsket. Ved at opretholde forbuddet mod fri forsterreduktion, risikerer vi, at kvinden vælger at afbryde en graviditet fuldstændig. Så ender man med en situation, hvor kvinden fremfor at lade et foster komme til verden, fravælger to eller flere. Dette til trods for at hun egentlig ønskede sig et barn. Den situation er ikke i nogens interesse.

Et yderligere argument kunne være, at hvis kvinden har overskud til ét barn, så bør hun også kunne tage to. Men det er slet ikke logisk. Et enkelt barn kræver mange ressourcer, to børn kræver flere. Så hvis kvinden som kompetent beslutningstager vurderer, at hun kun har overskud til et barn, så er det formentligt sådan.

Derudover så går vi som samfund ikke ind og vurderer, om en kvinde har overskud til et barn eller ej, når hun ønsker at få foretaget abort uanset antal. Hvordan ressourcevurderingen så skulle kunne være relevant, når der er tale om fosterantalsreduktion, er langt fra oplagt.

Hvis vi som samfund skal begrænse enkelt individer i deres udfoldelse af livsønsker, så skal vi have rigtig gode grunde til det. Der skal være gode argumenter for at begrænse individets frihed. Men i tilfældet, hvor vi begrænser den frie abort, er de gode argumenter svære at få øje på.

Derimod er der gode grunde til at sætte den frie abort helt fri og lade hver enkelt kvinde bestemme, hvornår og hvor mange børn hun ønsker sig. Det forhold bør dansk lovgivning afspejle ved at tillade fri fosterreduktion inden for svangerskabets 12. uge.

fortsæt med at læse

Forkvinde for Dansk Kvindesamfund:

Abortmodstand kan stadig tvinge kvinder tilbage på de kolde køkkenborde