Lyt til artiklen
Jeg er placeret i min tremmeseng. Og som en fængselsindsat der rusker tremmer, ser jeg samtidigt med store øjne på min far, der ligge på knæ foran min lille seng. Han har foldet sine store hænder og er klar til at bede til Gud.
Jeg prøver også at folde mine hænder, men da jeg kun er 18 måneder gammel, er det for svær en opgave. Så jeg nøjes med at ruske videre og ser ind i hans varme øjne. Han kigger op på mig, og med sin rolige og behagelige stemme fremsiger han »Fadervor, du som er i himlene! Helliget vorde dit navn, … Amen«.
