Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Jens Dresling (arkiv)
Foto: Jens Dresling (arkiv)

Sparepolitik. EU og USA har valgt to forskellige veje ud af krisen, og det er den amerikanske, der virker, skriver Peter Hummelgaard Thomsen (S).

Peter Hummelgaard Thomsen
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Europas højrefløj strangulerer kontinentet

Der er brug for en ny økonomisk politik efter amerikansk forbillede i Europa.

Peter Hummelgaard Thomsen
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

En dyne har lagt sig hen over Europa.

Depression kaster skygger over hele kontinentet. Måned efter måned bliver der i de fleste EU-lande sat nye rekorder i antallet arbejdsløse.

De seneste arbejdsløshedstal fra EU burde være en øjenåbner for enhver politiker. I hele EU er der nu knap 26 mio. uden arbejde. Der er tale om massearbejdsløshed i et omfang, vi skal meget langt tilbage i historien for at finde.

I Spanien og Grækenland er flere end hver fjerde borger uden arbejde. I samtlige EU-lande stiger ledigheden, og EU-landende er nu samlet set gået i recession for anden gang på fire år.

Og som man kan læse i Politiken, er man ved at miste en hel generation af unge.

DEBAT

Man skal være mere eller mindre døv, blind eller ligeglad for ikke at forstå, hvad der gemmer sig bag tallene. En social katastrofe er lige nu ved at udvikle sig i Europa. Desperationen tager til.

For noget tid siden kunne man her i Politiken læse, at Røde Kors forbereder sig på at Europa bliver en ny nødhjælps-zone.

Selv om det, der har udløst denne dybe europæiske depression, er finanssektorens grove og uansvarlige adfærd, så er de europæiske politikere og statsledere med til at gøre krisen meget værre.

En social katastrofe er lige nu ved at udvikle sig i Europa

I de fleste europæiske lande sværger man til sparedoktrinen. En blind – nærmest religiøs – tro på, at den eneste måde at genoprette økonomien og komme ud af krisen på er ved at spare og nedbringe det offentlige forbrug. Som jeg ser det, er der flere ting, der har skabt denne tro på sparedoktrinen.

Nogle er bange for finansmarkedernes magt til at straffe lande med uorden i finanserne.

Andre ser en politisk mulighed midt i krisen til at få bugt med de velfærdssamfund, som de så indædt er imod. Især højrefløjen i Europa argumenterer med, at det er underfinansierede velfærdssamfund, der er skyld i finanskrisen.

Som Angela Merkel for sagde kort inden jul, så er »velfærdsstaten ikke finansierbar«. Glemt er det også, at lande som Spanien og Portugal rent faktisk klarede sig godt inden krisen.

LÆS MERE

Nogle helt andre ser ganske enkelt samfundsøkonomien som en cigarkasse-økonomi. De argumenterer med, at man kun kan forbruge det, man tjener. Logikken her taler til de fleste mennesker, problemet er bare, at sådan hænger det ikke sammen.

Når man midt i en krisetid fyrer offentligt ansatte eller skærer massivt ned i arbejdsløshedsunderstøttelse, så falder efterspørgslen, og krisen bliver endnu værre.

De har dog alle det til fælles, at de grundlæggende mener, at der ikke findes et alternativ til sparedoktrinen. Uanset om det er Merkel, Cameron eller Monti, så er budskabet at det er »den nødvendige politik«. Ikke til diskussion. En større sandhed.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Der bliver ikke lyttet meget til IMF, Verdensbanken og OECD, der alle har appelleret til de europæiske ledere om at mindske kvælertaget på Europa

Der bliver ikke lyttet meget til IMF, Verdensbanken og OECD, der alle har appelleret til de europæiske ledere om at mindske kvælertaget på Europa.

På den anden side af Atlanten går det væsentligt bedre og meget hurtigere med at kæmpe sig ud af den hårdeste økonomiske krise siden 1930’erne. Da de nye arbejdsløshedstal blev offentliggjort i begyndelsen af november, var der for første gang færre arbejdsløse, end da Obama tiltrådte som præsident i begyndelsen af 2009.

Det er ikke en tilfældighed eller en udvikling, der er kommet af sig selv. I modsætning til i Europa har Obama valgt at føre en ekspansiv finanspolitik, hvor man har øget efterspørgslen i økonomien. Mens man i Europa læser Hayek og Friedmann, så har Obama lyttet til Keynes.

Det virker. Med Obamas 800 milliarder dollars store kickstart er der blevet skabt 5,5 millioner nye arbejdspladser, og man har igen fået gang i hjulene i amerikansk økonomi.

Keynes’ teori går grundlæggende ud på, at det offentlige i krisetider bør pumpe penge ud i samfundet for at undgå yderligere økonomisk nedtur. Alt sammen for at undgå dødsspiralen, hvor faldende efterspørgsel skaber flere arbejdsløse, som igen skaber endnu mere faldende efterspørgsel, som skaber endnu flere arbejdsløse - og så videre.

Der har aldrig været en præcis formel på, hvordan man nødvendigvis skal føre ekspansiv finanspolitik. Keynes gik engang så langt, at han for sjov bemærkede, »at man kan fylde gamle flasker med pengesedler og derefter grave dem ned i gamle kulminer«.

Således ville en ny privat mineindustri hurtigt skabe arbejdspladser og økonomisk aktivitet. Men som han også selv sagde, »så vil det nok være klogere at bygge huse og lignende, men det andet ville være bedre end at gøre ingenting«.

Og det er præcis, hvad Obama har gjort. Den amerikanske kickstart af økonomien er både blevet brugt til at sætte fut i aktiviteten, men lige så meget til at investere i Amerikas fremtid.

Mange af pengene er blevet kanaliseret over i investeringer i grøn energi, forskning, uddannelse af USA's børn og unge, tilskud til nye industrier og så videre, og Obamas kickstart har været så stor en succes på den korte, men også på den lange bane, at der nu skrives bøger med titlen 'The New New Deal' med henvisning til Roosevelts store investerings- og velfærdsprogrammer i 30'erne.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Tilbage i Europa lever sparedoktrinen videre, uden at det indtil videre har skabt andet end en ny depression og gjort krisen værre. Værst af alt er debatten om fornuften i politikken udeblevet.

I Peter Gabriel og Kate Bush’ fælles duo fra 80’erne, 'Don’t give up', synger han »for every job, so many men, so many men no-one needs«, hvorefter hun trøstende bryder ind med »don’t give up now« .

Vi har ikke råd til at give op. Vi har ikke råd til at miste en hel generation. Der er slet og ret brug for en ny økonomisk politik i Europa.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden