Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Tegning: Mette Dreyer

Tegning: Mette Dreyer

Jakob Olrik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Er det acceptabelt at knalde ved siden af til julefrokosten?

Så kommer julefesten, og så stikker det underbevidste alligevel sit lille frække fjæs frem.

Jakob Olrik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Jeps, så er det julefrokosttid. Så er det tid til at give sig selv lov til lidt uden-om-snask, lidt nyt kød, en omgang rensdyrsex på handicaptoilettet med den nye assistent.

Sådan er der i al fald mange, der har det. Alle de undertrykte følelser, lyster og behov vælter frem under julefesten, og det er som om, der findes en uskreven regel om, at det er okay: Det er acceptabelt at knalde ved siden af denne ene gang om året.

I al fald når det kommer til én selv.

Jeg synes, det er fint med lidt luftventilering. Men er det ikke lidt hyklerisk?

Resten af året lever de fleste med en finpudset moral og bilder kæresten ind, at: 'Sidespring? Ej, det kunne jeg aldrig finde på, skat! Du er den eneste, jeg tænder på'.

Og så kommer julefesten, og så stikker det underbevidste alligevel sit lille frække fjæs frem.

Og så bliver aftenen brugt på at ventilere det undertrykte. Som om det kun er denne dag, der er behov for det. Som om det ikke er symptombehandling. Som om der ikke er noget, der er galt; noget vi ikke får nok af, eller som vi får for meget af eller længes efter.

Noget vi ikke tør face! Og stå ved!

For mig at se er det selvbilledet resten af året, den er gal med. Hvorfor gå rundt og lyve om at alt er godt og fint og tegne et billede af os selv, som vi tror, omgivelserne bedst kan lide det. Hvorfor ikke stå ved vores egentlige lyster og behov?

Alt andet er da bedrag over for kæresten og over for os selv.

Det ville da være finere, hvis vi kunne snakke med hinanden om vores længsler. Hvis vi kunne være ærlige over for hinanden i parforholdene, fortælle hvad vi længes efter (hos hinanden eller andetsteds) og fortælle om vores behov.

Og hey; hvis vi er fór liderlige og fór lystige i forhold til andre personer uden for forholdet, så kunne det da være, vi skulle tage konsekvensen og blive frie. Singlelivet er ikke værst.

Jeg bryder mig ikke om alle de løgne, vi byder hinanden og os selv. Der er ikke noget værre end løgn og bedrag i et parforhold. Løgnene holder vores kæreste ude, de ekskluderer hende/ham. Det er unfair. Det er klamt.

Vær dog ærlig. Drop løgnen, drop det fordækte, det skader i længden. Vær ærlig.

Ja, vær ærlig over for andre - og ikke mindst over for dig selv!

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden