Måske er jeg ved at blive gammel og mavesur, jeg ved det ikke, men der er noget, der går mig på. Det er tomheden. Eller rettere dyrkelsen af tomheden.
Ja, og her snakker jeg om tendensen; at værdisætte flad mave og pænt hår helt latterligt højt. Nu skal vi næsten udelukkende elskes for at være slanke, lækre og velklædte. Vi søger kærlighed ud fra billeder og oplysninger om hinandens udseende, vi skamroser hinanden for det ydre, og vi ser ned på deller og rynker, vi ser på det med medlidenhed.




























