I disse dage finder en syret form for lønforhandling sted på Christiansborg. Hverken arbejdsgiverne eller lønmodtagerne får lov at sidde med ved bordet. Alligevel diskuterer partierne fra SF til Dansk Folkeparti markante lønnedgange, mere bureaukrati og ansættelseskontrakter med udløbsdato. Alt sammen noget der bliver en realitet, hvis regeringens fleksjobreform vedtages i sin nuværende form. Et handicap tager ikke imod bestikkelse Det officielle mål med VK's reform er, at få flere danskere med nedsat arbejdsevne i almindeligt fuldtidsjob. Og de har trukket mirakelmedicinen op af lommen: Økonomisk incitament! Fleksjob skal nu være midlertidige og fleksjobbere skal ikke have fuldtidsløn efter deres overenskomst - selvom de arbejder alt hvad de overhovedet kan. Logikken er soleklar: Hvis fleksjobbere bliver fattige nok, vil de kaste krykker og kørestole fra sig og spankulere raske ud på det "almindelige" arbejdsmarked. Nu nærmer vi os ganske vist julen - miraklernes tid - men med mindre Jesper Fårekylling viser sig på Folketingets talerstol, må vi slå én kendsgerning fast: Et handicap tager ikke imod bestikkelse. Selvom du holder halvdelen af en kørestolsbrugers løncheck højt hen over hovedet på hende, så rejser hun sig altså ikke op efter den, af den grund. Uanset hvor gerne hun end ville. S, SF og R enige med regeringen Troen på julemirakler har desværre øjensynligt bredt sig til Socialdemokraterne, SF og de Radikale, der i et fælles udspil bakker op om regeringens angreb på fleksjob-ordningen. De skriver direkte, at "... det bør tilstræbes, at fleksjobordningen indrettes så personer på fleksjob i lighed med andre lønmodtagere oplever, at deres indtjening stiger, hvis de øger deres arbejdstid." Noget tyder på, at de tre partier (ligesom regeringen) har glemt at undersøge hvad et fleksjob faktisk er. Nemlig et job målrettet mennesker med permanent nedsat arbejdsevne. For eksempel som følge af en trafikulykke eller alvorlig psykisk lidelse. For at få et fleksjob må man igennem arbejdsprøvninger og et væld af undersøgelser - hvilket kan tage flere år. Ordningen er altså alt andet end dét tag-selv-bord, som regeringen har fremstillet det som. Og det er heller ikke den loppetjans, som Lars Løkke antyder, når han kalder et fleksjob for et "deltidsjob" . En fleksjobber arbejder ligesom sine kolleger alt, hvad han kan. Måske er det kun 20 timer om ugen, fordi han har muskelsvind og derfor hurtigt bliver træt, men for ham er fleksjobbet som et fuldtidsjob. Hverken lønnedgang eller udviklingsforløb kan som bekendt kurere muskelsvind. Ingen penge at hente Ingen får et fleksjob, med mindre deres arbejdsevne vitterlig er varigt nedsat. HK har dokumenteret dette med en stor undersøgelse, som tilsyneladende også er blevet overset af såvel VKO som S, SF og R. Her svarer kun 0,8 % af de adspurgte fleksjobbere, at de med den rette støtte måske vil kunne klare et almindeligt fuldtidsjob. Kort sagt tyder ingenting på, at økonomisk incitament og midlertidige kontrakter kan få fleksjobbere til at arbejde mere. Det "økonomiske incitament" får alene den betydning, at de fremover får mindre i løn end deres kollegaer - selvom de giver sig selv lige så fuldt ud og er lige så trætte, når arbejdsdagen er slut. Men giver forslaget så i det mindste kroner i den slunkne statskasse? Nej. Sandsynligvis ikke. For ganske vist koster fleksjobbere ca. 11 mia. årligt, men de genererer via deres arbejde 10,4 mia. årligt i skatteindtægter. Samtidig er udgiften til revalidering faldet i takt med, at flere er kommet i fleksjob. Så ordningen giver faktisk overskud! Man kan kun håbe, at resten af oppositionen vågner op - og siger klart fra. Så vi i hvert fald efter et regeringsskift kan sikre, at også mennesker med handicap behandles som ligeværdige borgere. Sådan angribes fleksjob-ordningen: A) Reformen vil gøre det meget sværere at få et fleksjob: 1. Det bliver ufordelagtigt at ansætte fleksjobbere, fordi en masse nyt bureaukrati følger med. Det på trods af at den seneste SFI-rapport viser, at virksomheder er blevet mere tøvende med at ansatte mennesker med nedsat arbejdsevne. 2. Fleksjob bliver en økonomisk byrde for kommunerne, fordi de vil få langt mindre statsrefusionen end hidtil. Det vil selvfølgelig også medføre, at der oprettes færre fleksjob - allerede i dag mangler der over 10.000 fleksjob. B) Fleksjobbere får dårlige arbejdsvilkår: 1. Folk i fleksjob bliver fattigere, for de skal nu kun have overenskomstløn for de timer, de arbejder, og en meget lavere sats for resten - selvom de arbejder alt, hvad de kan. Det er ikke rigtigt, at kun fleksjobbere med høje lønninger bliver ramt. En helt almindelig skolelærerløn vil blive reduceret med flere tusinde kroner om måneden. 2. Folk i fleksjob får et usikkert arbejdsliv, fordi fleksjob skal bevilges for 5 år ad gangen, og bevillingen justeres årligt. På den måde risikerer du at miste dit fleksjob - og dermed din indtægt - hvert eneste år. 3. Fleksjobbere vil ikke blive opfattet som ligeværdige kolleger. Hvis der ikke skal opstå A- og B-hold, er det afgørende, at en fleksjobber får samme løn som sine kolleger for at yde sit bedste. I stedet antyder regeringen snak om "økonomisk incitament", at fleksjobbere er dovne og bare skal motiveres til at tage sig sammen. Følg mig på Facebook