Tegning: Philip Ytournel

Tegning: Philip Ytournel

Johanne Schmidt-Nielsen

Vi skal bekæmpe håbløshed - og dermed terror

Vi skylder ofrene og de politifolk, der blev såret af skud, at sætte ind langt tidligere med en effektiv social indsats.

Johanne Schmidt-Nielsen

For lidt over en uge siden blev to mennesker meningsløst myrdet og fem betjente såret. Det kalder på vores dybeste medfølelse. Tragedien kalder også på eftertanke. Kan vi gøre mere for at forhindre, at det sker igen?

Der er ingen tvivl om, at vi skal gøre en indsats her og nu for, at politiet har våben, der virker, at vi får bedre kontrol med de våben, der i omløb i vores samfund, og at beredskabet har ressourcer nok. Under terrorangrebene i Oslo, Madrid og London var beredskabet i form af blandt andet brandfolk afgørende for at mindske skad erne.

Og vi kan akut gøre mere for at beskytte jøder og andre mindretal mod angreb.

Men vi er samtidig nødt til at anerkende, at det ikke er nok bare at sætte ind, når truslen allerede er overhængende. For når vi taler politibeskyttelse og PET-efterforskning, er det på mange måder allerede kommet alt for vidt. Vi kan simpelthen ikke tillade os at sidde med hænderne i skødet og se til, mens unge skubbes længere væk fra det fællesskab, vi andre er en del af. Og tættere på de fællesskaber, både bandemiljøet og islamistiske ekstremister tilbyder.

Vi skylder ofrene og de politifolk, der blev såret af skud, at sætte ind langt tidligere med en effektiv social indsats. En indsats, der gør det så svært som overhovedet muligt for fanatikere at skabe grobund for had og ekstremisme blandt unge i Danmark.

Gerningsmanden bag terrorangrebet var ikke udenlandsk terrorist. Han var dansk statsborger vokset op på Nørrebro i området omkring Mjølnerparken. Derfor stikker man folk blår i øjnene hvis man påstår, at mere grænsekontrol løser problemet

Gerningsmanden bag terrorangrebet var ikke udenlandsk terrorist. Han var dansk statsborger vokset op på Nørrebro i området omkring Mjølnerparken. Derfor stikker man folk blår i øjnene hvis man påstår, at mere grænsekontrol løser problemet. Det er bestemt fornuftigt at diskutere, om vi kan styrke politiets mulighed for at opsnappe ulovlige våben, der smugles ind over grænserne. Men som sagt: Den unge mand, der skød og dræbte to civile i weekenden, kom ikke udefra. Han var dansker.

Vi vil gøre os selv en kæmpe tjeneste ved at bekæmpe håbløshed i socialt udsatte boligområder. Det, der batter, er at tage fat i kriminalitetstruede unge – en såkaldt håndholdt indsats – og få dem i arbejde og uddannelse. Under Mjølnerparken bygger man lige nu den nye metrolinje.

Samtidig går der hundredvis af unge rundt lige oven over, der i den grad ville have gavn af en læreplads. Vi kan som samfund gøre meget mere for, at hjælpe de unge fra udsatte miljøer ind på arbejdsmarkedet. I København har man arbejdet med at give familier med tunge sociale problemer mulighed for at flytte til mindre belastede områder. Lad os få mere af det! For det virker.

Det kan lyde banalt og er det vel egentlig også: Lad os blive bedre til at tilbyde de unge, der er på vej ud i problemer – eller som allerede er havnet i kriminaliteten eller i kløerne på ekstremister – mulighed for at vælge andre fællesskaber end dem, de finder i banderne eller hos religiøse fanatikere.

Der er (heldigvis!) mange eksempler på, at unge, der har vendt fællesskabet ryggen, kan komme tilbage igen, fordi dygtige skolelærere, socialrådgivere eller sportstrænere giver dem støtte og håb. Giver dem noget at sætte i stedet for det, de søger i bander og fanatiske religiøse grupperinger.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Situationen kalder også på, at vi gør mere for anti-radikaliseringen. Østjyllands Politi og Aarhus Kommune har gode erfaringer med at arbejde tæt sammen. De erfaringer skal vi trække på. Samtidig er det nødvendigt at blive klogere på sammenhængen mellem bandemiljøer og ekstremistiske islamistiske strømninger. Der er brug for en hurtig handlingsplan for, hvordan man både i de udsatte boligområder og i fængslerne kan bremse sammensmeltningen af bander og religiøs ekstremisme.

At anerkende, at det er nødvendigt at sætte ind med en massiv social indsats, frikender på ingen måde gerningsmanden for sit ansvar. Når man vælger at skyde uskyldige, har man ansvaret. Længere er den ikke. For heldigvis bliver langt, langt de fleste, der kommer fra socialt udsatte miljøer jo ikke terrorister.

Men det betyder ikke, at vi kan komme uden om den forebyggende sociale indsats, hvis vi som samfund for alvor vil gøre noget. Alt andet er uansvarligt.

Derfor er det fuldstændigt afgørende, at den sociale indsats bliver vægtet højt, når der i den kommende tid skal findes løsninger. Socialt arbejde er ikke et quick fix. For der findes ingen enkle løsninger på problemet. Men i den forebyggende indsats ligger vores bedste chance for, at skabe et fredeligere samfund med mindre frygt. Et samfund, der hænger bedre sammen socialt, og hvor gale ekstremister har sværere ved at påvirke unge mennesker. På længere sigt er det den sociale indsats, der effektivt beskytter os mod terror

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce