Få avisen leveret hele julen: 15 aviser for kun 199 kr.

Hjælp. Migranter og flygtninge fra Libyen får her assistance fra en spansk NGO, mens de forsøger at krydse Middelhavet.
Foto: Emilio Morenatti/AP

Hjælp. Migranter og flygtninge fra Libyen får her assistance fra en spansk NGO, mens de forsøger at krydse Middelhavet.

Johanne Schmidt-Nielsen

Det er simpelthen kortsigtet at sige nej til kvoteflygtninge

Hvis vi vil hjælpe i nærområderne, bør vi ikke afvise kvoteflygtninge.

Johanne Schmidt-Nielsen

Hvis man vil undgå at mennesker drukner i Middelhavet, at kyniske bagmænd tjener penge på menneskesmugling, og at flygtninge vandrer hvileløst rundt fra grænse til grænse, så skal man ikke droppe kvoteflygtningeordningen.

Siden 1979 har Danmark taget imod 500 FN-kvoteflygtninge hvert år. Den ordning vil Støjberg og Socialdemokratiet nu suspendere. Jeg er dybt uenig, og jeg vil gerne forklare hvorfor.

For det første: FN-kvoteflygtninge er mennesker, som hentes i flygtningelejre rundt omkring i verden. FN’s flygtningeorganisation (UNHCR) udpeger dem, der har størst behov. Ofte er der tale om enlige kvinder, seksuelle minoriteter, mennesker med handikap eller andre, som er i en særligt udsat position, og som derfor er i fare i lejrene. Mange af disse mennesker har hverken fysisk formåen eller økonomi til at flygte selv.

Norge, Tyskland, USA, Canada og mange andre har sat kvoten op, fordi verden står i en historisk flygtningesituation. Danmark burde da gøre det samme

For det andet: Der tales ofte om, at vi skal hjælpe i nærområderne. Enig! Ikke mindst fordi mere end 90 procent af verdens flygtninge befinder sig i de berømte nærområder. Det skal vi gøre gennem massiv økonomisk støtte. Ikke bare til fødevarehjælp, men også til infrastruktur som skoler og hospitaler. Men vi skal også gøre det ved at aflaste gennem kvoteflygtningeordningen. Når Danmark for eksempel tager nogle hundrede særligt udsatte fra lejrene – for eksempel mennesker med handikap – så bliver det lettere for nærområderne at hjælpe de mange hundredetusinde.

LÆS MERE

For det tredje: Vi vil (forhåbentlig!) alle sammen gerne undgå at mennesker lider druknedøden på vej over Middelhavet. Og vi vil gerne ødelægge forretningen for usympatiske menneskesmuglere. Hvordan gør vi det? Ved at skabe lovlige veje til beskyttelse, således at desperate mænd, kvinder og børn ikke er tvunget til at købe billet til gummibåden.

Lovlige veje til beskyttelse og ly fra bomber kan vi skabe dels ved at investere massivt i nærområderne og dels gennem kvoteflygtningesystemet. De to ting skal kombineres. Med andre ord: Flygtninge skal kunne se, at de kan få hjælp, beskyttelse og fremtidsudsigter uden at sætte sig ned i en synkefærdig båd.

Når Danmark for eksempel tager nogle hundrede særligt udsatte fra lejrene, bliver det lettere for nærområderne at hjælpe de mange hundredetusinde

For det fjerde: Alle taler om, at verdens lande bør deles om opgaven med at give beskyttelse til mennesker på flugt. Enig! Og FN’s kvoteflygtningesystem er netop et redskab til fordeling.

Vi bør få flere til at tilslutte sig. Frem for at sende et signal ud i verden om, at det er okay at 'droppe ud'.

Norge, Tyskland, USA, Canada og mange andre har sat kvoten op, fordi verden står i en historisk flygtningesituation. Danmark burde da gøre det samme. Eller som minimum fastholde det antal kvoteflygtninge, som vi tager i dag.

Jeg mener, vi bør hjælpe mennesker på flugt, fordi vi er et af verdens rigeste lande. Jeg er ikke enig i, at Danmark knækker samme, hvis vi bliver ved med at give beskyttelse til 500 kvoteflygtninge årligt.

Men uanset hvad man har af holdninger til dét spørgsmål: Tænk, hvis andre lande lader sig inspirere af Danmark. Det er simpelthen kortsigtet at sige nej til kvoteflygtninge.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce