Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
aktiesalg. Kan vi føle os trygge ved at kombinere en af de mest belastede amerikanske storbanker fra finanskrisen med det største danske elselskab i en fusion? spørger Kristian Weise. Her DONG's bestyrelsesformand Fritz Schur.
Foto: MARTIN LEHMANN (arkiv)

aktiesalg. Kan vi føle os trygge ved at kombinere en af de mest belastede amerikanske storbanker fra finanskrisen med det største danske elselskab i en fusion? spørger Kristian Weise. Her DONG's bestyrelsesformand Fritz Schur.

Kristian Weise
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Aftale med Goldman Sachs er ideologisk ding-dong

Næppe er blækket tørt, før de første ubehagelige overraskelser dukker frem. Det bør medføre større privatiseringsbesindelse.

Kristian Weise
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Med salget af 19 procent af DONG til Goldman Sachs ser det ud til, at de ideologiske drømme om endnu mere privatisering så småt er ved at blive realiseret - personificeret af manden for bordenden i DONG's bestyrelse, Fritz Schur, der tilfældigvis også står i spidsen for Venstres pengeindsamlinger.

Men kan vi føle os trygge ved at kombinere en af de mest belastede amerikanske storbanker fra finanskrisen med det største danske elselskab i en fusion?

Svaret er et meget klart »nej«.

De sidste tiårs liberalisering af el-markedet har med al tydelighed vist, at højrefløjens ideologiske landvindinger ikke kommer den private forbruger til gode.

Eksempelvis har en rapport fra Energistyrelsen ( eksternt link) fra 2011 dokumenteret, at de store vindere på det frie elmarked er de store virksomheder.

Renset for inflation, stigende kulpriser og CO2-kvoter er deres elregning faldet med 16 procent, mens de private kunders er steget med 21 procent.

Goldman Sachs har fået helt ekstraordinære indrømmelser

Dermed har danske forbrugere betalt over 200 millioner kroner mere i el hvert eneste år, selv om hele øvelsen skulle have gjort deres elregning mindre.

Samtidig må man stille sig selv spørgsmålet, hvorfor det overhovedet anses som en fornuftig idé at lade lige netop Goldman Sachs købe op i DONG.

Næppe var blækket tørt på aftalen, før det til de flestes store overraskelse kom frem, at Goldman Sachs har fået helt ekstraordinære indrømmelser i bestyrelsesbeslutningerne i lyset af deres aktieandel på 19 procent.

Eksempelvis har Goldman Sachs fået vetoret over vedtægtsændringer, ligesom ændringer i direktionen skal godkendes af den amerikanske bank.

STINE BRIX

Det er selvsagt mystisk, når staten stadigvæk sidder på aktiemajoriteten.

Men det er også direkte ubehageligt, når man tager Goldman Sachs’ seneste eskapader i betragtning.

Goldman Sachs var en af de absolutte hovedskurke i finanskrisen og fik i 2010 den hidtil største bøde i amerikansk finanshistorie.

Og for få måneder siden afslørede avisen New York Times hvordan Goldman Sachs bevidst skabte flaskehalse i distributionen af aluminium og tjente milliarder af dollars ( eksternt link).

Øvelsen var relativ simpel:

Da amerikansk lovgivning forbyder opbevaringen af råstoffer, sørgede lastbiler fra Goldman Sachs simpelthen for 2-3 gange om dagen at hente aluminium på ét lager, transportere det få kilometer væk til et nyt lager og vupti: Teknisk set var råstoffet i cirkulation.

Prisen for de amerikanske forbrugere? 5 milliarder dollars over de seneste tre år i overpriser på produkter lavet af aluminium.

Historien tjener til endnu engang at minde hinanden om, at det er forbundet med store risici at privatisere såkaldte 'naturlige monopoler' som vand, energi og infrastruktur, der er afgørende for vores velfærdssamfund og for en sund økonomi.

Det er igen og igen blevet fremført, at Goldman Sachs' interesse er et kæmpe skulderklap til forretningsplanerne i DONG. Det er delvist korrekt.

Højrefløjens syn på privatiseringer i almindelighed og DONG i særdeleshed er eksempler på, hvad der sker, når vi ikke lærer af vores erfaringer, men stædigt navigerer efter ideologiens fyrtårne

FAKTA

Den største klapsalve bør dog gå til det danske samfund og den offentlige sektor, der trods alt har skabt DONG til det, der er i dag:

Et energiselskab, der tilhører superligaen indenfor havvindmøller og grøn omstilling.

Hvorfor skal en amerikansk investeringsbank score kassen på den baggrund?

Er det ikke mest retfærdigt, at den værdi, som vi alle har været med til at skabe, også kommer os alle til gode?

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Primært gennem billig og stabil energi og sekundært gennem investeringer i vedvarende og langsigtede løsninger.

Tidligere statsminister, Poul Schlüter, blev i 1980’erne berygtet for sin tese om, at »ideologi er noget bras«.

Det var utvivlsomt noget vrøvl. For det må altid være ideerne og de politiske pejlemærker, der fungerer som fundament for ændringerne i samfundet.

Schlüters afvisning af politisk ideologi fører nemlig hen mod 'nødvendighedens politik', som også hjemsøger os i disse år og betyder, at store dele af centrum-venstre mangler et ordentlig politisk kompas.

Men måske havde Schlüter alligevel en pointe?

I hvert fald er højrefløjens syn på privatiseringer i almindelighed og DONG i særdeleshed eksempler på, hvad der sker, når vi ikke lærer af vores erfaringer, men stædigt navigerer efter ideologiens fyrtårne, selv om de i praksis har vist sig ikke at fungere.

Der er brug for en grundlæggende diskussion om behovet for privatisering af fundamentale institutioner i vores samfund, samt hvad det risikerer at betyde for os alle sammen.

Det må være vigtigere end at uddele tidlige julegaver til amerikanske banker.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • 
    Folkemødet åbner. Statsminister Lars Løkke Rasmussen holder tale. Winni Grosbøll Borgmester. 
Christian Falsnæs performenskunstner får publikum sat i gang.

    Du lytter til Politiken

    14. juni: Kommer der snart en regering? Nååå nej... der er Folkemøde!
    14. juni: Kommer der snart en regering? Nååå nej... der er Folkemøde!

    Henter…

    Kristian Madsen og Amalie Kestler udpeger ugens vigtigste politiske begivenheder. Om regeringsdannelse og om Toga Vinstue. Og møder de politikere, som ellers burde bruge tiden på at danne en regering. Samt en der gik, og en der kom.

  • Du lytter til Politiken

    13. juni: Folkemøde - Hey, Danmark? Vi skal lige ha' en snak...
    13. juni: Folkemøde - Hey, Danmark? Vi skal lige ha' en snak...

    Henter…

    I dag begynder fire dage med Folkemøde på Bornholm - uden den slags debatter, der normalt vækker de store følelser. På Folkemødet diskuterer man De Store Ting. Alt det, som det organiserede Danmark synes er væsentligt at snakke om. Men hvad er dét så?

  • 15.000 mennesker er ansat til at gennemse det indhold, som Facebook vil skåne sine brugere for – videoer af mord, henrettelser eller mishandling af børn. Men hvem er de mennesker, der hver dag renser ud i internettets allermørkeste sider? Politiken har fulgt to af dem. ​

Forsiden