Men der er færre og færre, der bider mærke i dem, selv om de gentages og gentages. Det var de to vigtigste notater på min blok efter læsningen af rapporten ’Hvor kommer nyhederne fra?’, der netop er udkommet og har fået mindre medieopmærksomhed, end den fortjener. Et tredje notat: Mange unge har droppet de trykte aviser og læser hellere nyheder på internettet, mobiltelefonen eller – surprise, surprise – på tekst-tv. Men de læser stadig avis. Det kan godt være, de ikke er klar over det. Men de læser avis. I rapporten dokumenterer en gruppe danske medieforskere, at nyhederne står i aviserne, og derfra breder de sig til andre medier. Sådan var det for ti år siden, og sådan er det stadig. Lad os se på tallene. I den undersøgte ’Nyhedsugen 2008’ (uge 46 fra 10. til 16. november) var der i tv, radio, nyhedsbureauer, fritstående web-medier, fagblade og magasiner samt dagblade 26.727 nyheder, »hvor stoffet er blevet redaktionelt bearbejdet gennem vinkling, idéudvikling eller supplerende kildebrug«. Altså en selvstændig journalistisk indsats. 71 procent eller næsten tre fjerdedele kom fra aviserne. Det er ganske vist en tilbagegang i forhold til en tilsvarende undersøgelse 1999, da dagbladene stod for 82 procent. Men i betragtning af alle de ord, der er sagt og skrevet om nye medier og avisernes undværlighed, er det ret godt gået. En kold dukkert Men vi avisjournalister kan godt få armene ned. For der er også gruopvækkende tal i rapporten. I ’Nyhedsugen’ blev der produceret godt 75.000 enheder. Da kun de 26.727 var selvstændige historier, var der altså næsten 50.000 i gruppen »’genbrug, lån og ran«’. To tredjedele af de ’nyheder’, der rammer læserne/lytterne/seerne, er altså mere eller mindre fyld. Tallene viser også en enorm produktivitetsstigning i danske massemedier på 46 procent i den selvstændige journalistik og 134 procent, når man regner genbrug, lån og ran med. Der er nogenlunde samme antal journalister i dag som i 1999. I absolutte tal lavede vi dengang cirka 32.000 ’redaktionelle enheder’, og nu er det altså godt 75.000. Hvis nogen påstår, at vi danske journalister har for travlt til at levere ordentlig kvalitet, kan vi ikke uden videre afvise det. Som en af de tre redaktører af rapporten, professor Anker Brink Lund, forleden sagde til MediaWatch: »Faren er, at originale og velresearchede historier drukner i en syndflod af genbrug, lån og ran. Desuden er risikoen, at de medier, der satser på omkostningskrævende publicistik, bliver så økonomisk pressede, at hele den journalistiske fødekæde får mangelproblemer, fordi brugerne naivt tror, at nyheder er et gratis gode«. Færre rigtige læsere Tallene viser sig også, og nu løber det for alvor koldt ned ad ryggen på os, at 49 procent af danskerne i ’Nyhedsugen’ ikke kan huske en aktuel begivenhed fra døgnet. Ikke en eneste. Det på trods af, at 74 procent af de 1.010 adspurgte siger, at de ser mindst et nyhedsprogram på tv hver dag, og at 55 procent af dem angiver at læse avis til daglig. Så vi kan sandelig spørge os selv, om vi laver de rigtige nyheder på den rigtige måde, når halvdelen af befolkningen ikke kan komme i tanke om en eneste nyhed. Jeg skal lige nævne Top top10ti fra ’Nyhedsugen’, så De, kære læser, selv kan quizze med: Ffinanskrisen, præsidentvalg i USA, finanslovsforhandlinger, Anders Fogh Rasmussen (V) sprang ud som grøn politiker, prisloft på kommunal ældremad, dansker vandt 53 mio. i poker, ’tunesersagen’, krigen i Congo, gravid prinsesse, og ombudsmanden kritiserede integrationsministeren. Det var på grund af finanslovsforhandlingerne og det amerikanske valg en politiktung uge. Men at faste mediebrugere ikke kan huske en eneste begivenhed? Og de blev endda presset, understreger de tre redaktører af rapporten. Foruden Anker Brink Lund er det lektor Ida Willig og lektor Mark Blach-Ørsten. For at gnide salt i såret skal jeg lige tilføje, at andelen af borgere, der spontant kunne huske to eller flere begivenheder, er halveret fra 1999 til 2008 og nu er nede på 25 procent af de adspurgte. Uha. Ny nyhedskriterier
Vi er altså nødt til at gøre noget for at beholde dem, rapporten kalder pligtbrugerne, og fange nogle marginalbrugere. Medieforskerne slår et slag for, at medierne kigger lidt mindre i krystalkuglerne og bruger lidt flere anstrengelser på at finde ud af, hvad der er sket og er ved at ske. Det irriterer også af og til mig selv, at jeg får fem bud på, hvad der måske vil ske næste uge, men ikke en ordentlig forklaring på det, der netop er sket. De slår også et slag for en revision af nyhedskriterierne og har til det brug udviklet en ’publicistisk triangulering’. Den går kort fortalt ud på at vurdere nyhederne i forhold til tre dimensioner eller parametre: Jjournalistisk værdi, demokratisk værdi og brugsværdi. Modellen kan bruges både til en prinsefødsel og et finanslovsforlig. Men historien skal aktivere mindst to af de tre dimensioner. I kapitlet om den nye model tænkerne forskerne højt. Modellen er ikke færdig, men jeg tror, at der er meget at hente for Politiken og de øvrige danske kvalitetsaviser. På Politiken har vi i øvrigt på forhånd taget imod et af de gode råd i rapporten, nemlig at have en netavis med selvstændigt producerede nyheder i stedet for blot at skrive af og gentage. pPolitiken.dk fører suverænt på det felt.