PÅ REDAKTIONENS interne efterkritik er der altid liv. Diskussionslysten kan variere, men i det mindste er der altid den daglige avisgennemgang, hvor en af vores imponerende mange mellemledere skriver sin mening om de aktuelle frembringelser. Desuden er der den almindelige debat, hvor alt kan tages op, og hvor der er tradition for, at tingene ikke pakkes ind. Da jeg for ti år siden var nyhedsredaktør, kunne jeg altid frekventere efterkritikken, hvis jeg ville vide, hvorfor dagens forside, som jeg havde ansvaret for, var i særklasse tåbelig. I den fire mand store nyhedsredaktørgruppe ( tre mænd, en kvinde) var vi nødt til at stive hinanden lidt af, så vi talte altid om, hvilket facit man mon ville nå frem til i Avisteoretisk Selskab, som vi kaldte det forum, der opstod, når journalisterne havde haft tid til at studere avisen. SIDEN ER der blevet mindre stormende på efterkritikken. Men forleden kom vi helt op på vindstød af orkanstyrke: da vi skrev om romaerne i København. Det var den store overskrift på forsiden tirsdag 6. juli, der gjorde udslaget: ' København vil af med romaerne', lød den, og det ordvalg var alt for groft, mente én: »Vi kan ikke være dagens hovedrubrik - i avisen og på nettet - bekendt. Det kan godt være, at overborgmesteren udtrykker sig sådan, at han »vil af med romaerne« ( altså alle romaer). Men det hører ingen steder hjemme, at Politiken gør sådan et ordvalg til sit. (...) Prøv at skifte ud med andre grupper - ville vi skrive, at »København vil af med bøsserne, muslimerne, jøderne«? Det er uhyggeligt, at det kan glide ind i vores sprog. Og det må simpelt hen ikke ske. Hvis overborgmesteren havde tænkt sig om, havde han talt om at blive ' tyveturisme' eller lignende kvit. Med dagens rubrik gør vi alle romaer til tyveknægte, og enhver med den mindste slægtsforbindelse til romakulturen vil føle sig uønsket. Det er dybt pinligt. Jeg ved ikke, om overborgmesteren vil undskylde. Men vi bør gøre det«, mente medarbejderen. UNDSKYLDNINGER er naturligt nok ikke et ukendt område for Læsernes Redaktør, men selv om overskriften næppe tålte at blive strammet yderligere, var der dækning for den og dermed ikke noget at undskylde, mener jeg. Det var et faktum, at overborgmesteren langede ud efter romaerne og forlangte handling af regeringen, og folkets røst havde vi allerede viderebragt: Få uger tidligere havde vi været på reportage på Amager, hvor nogle mente, at langfingrede romaer hærgede. Det havde politiet ganske vist ikke kunnet bekræfte. Vist var der af og til udlændinge med et anstrengt forhold til privat ejendomsret, men også danskere kan have svært ved at overholde loven, påpegede ordensmagten. Pludselig vendte billedet, og det såkaldte romaproblem fik en voldsom bevågenhed. Det officielle København ville af med dem. Nu. Overborgmester Frank Jensen ( S) mente, at problemet havde vokset sig alt for stort: »Men Integrationsministeriet siger, at det er politiet, som skal udvise de kriminelle romaer. Og politiet siger til os, at de ikke kan udvise dem, hvis de er EU-borgere og har penge på sig, så de kan forsørge sig selv. Men det holder jo ikke, hvis de penge, de kan fremvise, er stjålet«, klagede en tilsyneladende stærkt frustreret Frank Jensen. Det hjalp. Dårligt nok var avisen på gaden, før politiets helikopter svævede over Amager Fælled, hvor flere søvndrukne romaer blev antruffet. Også i Njalsgade, lidt nordligere, blev der anholdt romaer på et forladt posthus. Dagen efter var samtlige 23 om bord på Polensfærgen med en enkeltbillet hjem til Rumænien i lommen. Der var bevis for, at de havde sovet udendørs, subsidiært på et posthus. De så ikke skyggen af en dommer, men alt foregik alligevel efter reglerne. Udlændingeservice konkluderede, at de skulle ud, og det skulle gå tjep. Som administrator af et sæt fine etiske retningslinjer for, hvordan vi skal behandle folk i spalterne, blev jeg hed om ørerne. Var vi gået for vidt? Stemplede vi alle romaer som kriminelle? Det mener jeg ikke. Amnesty International og andre kritikere af myndighederne kom også til orde, men vist var vi på en vanskelig balancegang. EFTER INTENS debat på efterkritikken, hvor nogle mente, at vi gik for langt, og flere mente, at vi bare beskrev tingenes tilstand og havde refereret både de ansvarlige politikere og de romaer, der fik ørerne i Udlændingeservicemaskineriet, mindede kulturredaktør Anita Bay Bundegaard i et indlæg om, at vi også skal skrive om det, der foregår i kulisserne: »Skal der en overborgmester og en justitsminister på forsiden af Politiken til at få politiet til at tage problemet alvorligt? Det var da værd at spørge politiet om. Eller har det hele været sat i scene og koordineret af overborgmesteren og politiet, så begge fik maksimalt ud af aktionen? De spørgsmål mangler man svar på«, skrev hun efter politiaktionen. Jeg er enig. Når et fattigdomsproblem som romaerne pludselig flytter ind i det sommerlune Danmark, skal vi beskrive det indgående, men vi skal også spørge os selv, om det kan forholde sig sådan, at overborgmesteren, regeringen og politiet bruger 23 belejlige romaer til at vise handlekraft i sommervarmen. Det klæder os at være rejst med romaerne tilbage til Rumænien. Det skyldte vi dem. At det så efter manges mening også ville klæde Danmark at have samme retsgarantier for udlændinge, som gælder for danske statsborgere, er en anden sag, som vi heller ikke må glemme at beskrive. For romaernes skyld - og for vor egen.