Kortene må hellere komme på bordet med det samme. Denne klumme er skrevet af en inhabil skribent. Eller for at være mere præcis. En følelsesmæssigt inhabil skribent.
Enhver, der har rejst i Grønland, kan blive helt salig i blikket, når talen falder på de nøgne fjelde, det krystalklare vand, stilheden og de enorme vidder. For slet ikke at tale om slædehunde, hvaler og sæler. Og jeg er ikke nogen undtagelse.





























