Det begyndte som hipster, men raverbussen kører ikke længere, skrev vi forleden på forsiden. Hvorefter der kom en mail fra to læsere i Albertslund: »Hvad betyder det?«. Jeg sendte spørgsmålet videre til den unge journalist, der svarede dem: »Bjarne Schilling har bedt mig om at forklare nogle af de meget unge ord i forsideartiklen. Jeg har lige fået stort set samme spørgsmål fra min mor, så jeg er på en måde i træning«. Og så forklarede journalisten venligt og grundigt, at hipster er en betegnelse for unge mennesker af begge køn, der går meget op i at være smarte. Hipsterne elsker Distortion, der på engelsk betyder forvrængning, men også er navnet på en stor årlig gadefest i København. Så stor, at man ikke længere kan komme til at køre med raverbussen – en bus uden tag, opkaldt efter en rave, som er en stor fest, hvor diskjockeys står og spiller technomusik, og folk danser hele natten. Den udredning havde jeg ikke plads til i Fejl og Fakta, men nu ved både Lone og Steen i Albertslund og alle vi andre i hvert fald, hvad vi mente. Vakse læsere har allerede gættet, at dagens tema er engelske ord i avisen. Dem er der mange af, og de fleste er blevet så danske, at vi ikke tænker over deres oprindelse. Vi har som regel lånt dem, fordi vi ikke selv har ord, der er lige så præcise. Derfor hipster og rave. Når vi i dag »har sex«, er udtrykket selvfølgelig en direkte oversættelse af det engelske »have sex«, men det er også en praktisk og neutral vending. De danske ikke-vulgære alternativer lyder i hvert fald bedagede. Man kan gå i seng med hinanden – men hvem siger, at det foregår i en seng? Man kan også sove sammen – men det er altså sjovere, hvis man er vågen. Man kan også have samleje, men det lyder så meget af retssal, at man mister lysten. Nogle engelske udtryk er – undskyld mig – decideret latterlige. Det er for eksempel mange år siden, man kunne gå på udsalg. Nu er der summer sale med varer i både black og silver. Tøjbutikken henne ad gaden oplyser på sin rude, at den har sin skoafdeling downstairs, kiosken på hjørnet opbevarer frugten i en green to go-køler, og her til morgen lovede DSB mig, at jeg snart kan få fashiontips i toget. Avisen afspejler den sproglige udvikling i samfundet, så vi bør også være gæstfri og byde fremmede ord indenfor. Vores ordvalg skal ikke minde læserne om dialogen i et dansk lystspil fra 1956. Men for tiden er der grund til at holde igen med det engelske, mener jeg. Vi skal huske på, at vi i princippet skriver for alle, så vi bør være forsigtige, når der skal nye ord ind i sproget. Politiken lader folk spotte og booste og blackliste og plotte som aldrig før. Det får læserne til at reagere, og de er tydeligt irriterede. Selvfølgelig må en avis gerne provokere sine læsere, men formålet med at skrive er trods alt at blive forstået. Desuden er dansk et rigt sprog, så der er masser af udmærkede ord at tage af. Vi behøvede ikke at skrive om en ny dramaserie på tv, at DR pitchede instruktøren Ole Bornedal og bad ham skrive treatment til den. Det ordvalg måtte vi høre vi for – og vi havde fortjent at blive skældt ud. I Island har man et særligt udvalg, der finder på ord, så man ikke behøver at overtage udenlandske. Den islandske ambassade oplyser, at det foregår helt udramatisk: Langt de fleste bruger de nye islandske ord, udvalget foreslår. Jeg tvivler meget på, at danskerne ville finde sig i den slags. Når vi gemmer feriebilleder, lægger vi dem på harddisken på vores pc. Vi arkiverer dem ikke på vores datamats fastpladelager, som det i sin tid blev foreslået, at vi skulle kalde det – med Dansk Sprognævns støtte. Når det regner kraftigt, risikerer bilisterne akvaplaning – ikke dækslip, som nævnet har foreslået, og jeg vil også tro, at medierne på den kommende valgdag vil bringe exit polls snarere end valgstedsmålinger. Hvis vi vil bruge flere engelske ord i avisen – og det vil vi åbenbart – skal vi bruge dem rigtigt, men vi skal også passe på, når vi oversætter dem. I denne uge bragte vi på politiken.dk en nyhed, der bestemt ikke var morsom i sig selv, men som alligevel kaldte smilet frem: Vi skrev, at Gaddafi havde bestilt en container med Viagra. En læser påpegede stilfærdigt, at ordet container på engelsk kan betyde pilleglas. For nogen tid siden skrev vi om en pressetalsmand i Nato, at hun var »left hand commander«. Gradsbetegnelsen venstrehåndskommandør står ikke på de officielle lister, men det viste sig, at hun havde sagt lieutenant commander – kaptajnløjtnant. Og da WikiLeaks begyndte at offentliggøre dokumenter fra USA’s ambassader, skrev vi, at »ikke alle kabler er endnu blevet oversat«. Mon ikke cables i dette tilfælde betyder telegrammer? Engelsk er på så hastig fremmarch, at det tromler andre sprog. Jeg er i danske medier stødt på nyheder fra de tyske delstater Rhineland-Palatinate og North Rhine-Westphalia og fra München, der som bekendt er hovedstaden i Bavaria. Da vi engang skrev om en sangerinde, der havde haft en kollega med på scenen, stod der i vores avis, at hendes optræden havde været featuring den anden. Jeg spurgte, om man ikke bare havde kunnet skrive, at den anden også var med. Eller som en læser foreslog: medvirkede. »Jeg ved sgu ikke, om jeg har en kommentar til det. Er det ikke en subjektiv vurdering, om man bedst kan lide featuring eller medvirkende? Derudover kan man også argumentere for, at brugen af engelske ord afspejler en trend«, lød journalistens svar. Det kan man unægtelig. bjarne.schilling@pol.dk