0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Man kunne med fordel skrue ned for motivforskningen

Læsernes Redaktør
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

DET SLÅR aldrig fejl: »Hvordan kan du dog holde alt det brok ud?«, er reaktionen fra min borddame eller for den sags skyld fra enhver anden, som får at vide, hvad jeg beskæftiger mig med. Nogle enkelte, der kender mig godt, tager oven i købet for givet, at jeg hver dag er ude i voldsomme skænderier med læserne eller med Politikens journalister: »Du kan jo godt have en kort lunte«, lyder deres helt igennem vanvittige påstand.




Svaret er, at det er nemt at holde ud.




For langt de fleste læsere har en pointe - selv om det kan være svært at overbevise journalisterne om det, når jeg kommer forbi med en klage.




Det, der især gør journalisterne sure - ud over at de skal indrømme at have dummet sig - er den irriterende tendens, at mange læsere har svært ved at acceptere, at en fejl bare kan være en fejl, eller at redaktionen har foretaget et valg - som man så kan finde forkert.




Jeg er helt enig i, at det er utrolig trættende, når klagerne driver motivforskning og føler trang til at delagtiggøre Læsernes Redaktør i resultatet: »I er gennemskuet! I skriver selvfølgelig, som I gør, fordi...«. Jeg må tilstå, at det er i langt de færreste tilfælde, jeg kan se fejlene som andet end fejl. Og prioriteringer kan som regel diskuteres.




FORLEDEN holdt jeg et oplæg for journaliststuderende på RUC, og jeg blev spurgt, om det ikke ville være en fordel, hvis Læsernes Redaktør blev hentet ind udefra.




Er man efter mange år på Politiken ikke så præget af avisen, at det kan være svært at se dens fejl? Det kan jeg ikke afvise - men jeg håber det ikke.




15. december fik jeg en mail med overskriften ' En lukket fest?', hvor en læser gav Politiken en over nakken. Han mente at have observeret en tiltagende selvfedme på avisen: »Blot et par linjer med en opfordring til at se kritisk på de mulige tendenser til, at bladet lukker sig mere og mere selvtilfredst om sig selv. Selv om det er en gammel vane, kan det alligevel være godt at gøre anskrig, hvis det bliver for grelt. I forbindelse med den i hovedsagen grafi-ske omlægning for nylig fik vi læserne vel i alt cirka 20 helsider, som jublende og særdeles selvrosende over adskillige dage forklarede os om de trods alt beskedne omlægninger. Det blev gjort så detaljeret og gentaget så mange gange, at man kunne tro, at læserne ikke bare opfattes som gamle men også ret tungnemme. Så er der en juleføljeton på bagsiden, som virker studentikos og indforstået, og senest er der sagen om debatredaktionens afvisning af et debatindlæg af forfatteren Ib Michael, der dristede sig til at kritisere nogle spørgsmål, som Politiken har stillet landets forfattere. I Information onsdag kunne man læse, at Politiken havde afvist at bringe indlægget med den begrundelse, at læserne kunne blive - ja, forvirrede. Jo, selvfølgelig må det være redaktørernes vigtigste mission at undgå, at der opstår den mindste forvirring blandt læserne... organet for mindst mulig forvirring? Måske kan man oversætte forvirring med kritik - man ønsker ikke kritik af den überselvfede publikation.




Mon ikke et par ledsagende linjer kunne hindre en følelse af forvirring i at blomstre frem i læsernes små hjerner? Nå, men heldigvis bragte Information historien om de vrede forfattere og om afvisningen, hvilket så tvang Politikens debatredaktør Jespersen ud i et stort opsat defensorat i torsdagens Politiken. Men hov - hvor blev Ib Michaels indlæg egentlig af? Nå nej - det kunne jo ' forvirre' os læsere, som derfor får den ene og rigtige side af sagen - nemlig Politikens. Er det god stil?«, spurgte vor læser retorisk.




LÆSEREN har fuldkommen ret i, at der blev informeret massivt om designomlægningerne op til 1. december. Man kan også sagtens mene, at det blev for meget: Der var fire helsider om omlægningen søndag 27. november og endnu fire sider på selve dagen, torsdag 1. december. Så skulle det vist være klaret. Hvilket det så viste sig ikke at være - vi kunne i hvert fald med fordel have brugt samtlige sider på at forklare, hvorfor vi havde valgt at skære så kraftigt i antallet af tv-kanaler i oversigten, hvorfor børslisten er forsvundet, og hvorfor vi havde ændret vejroversigten.




Der har været en utrolig ballade! Så læseren har ret i, at det fremstod selvpromoverende. Omvendt er den forklaring, jeg får, at man ville forberede læserne grundigt på, at deres avis ville se anderledes ud. Når man bragte fire sider allerede søndagen inden omlægningen, var det, fordi en del læsere kun får avisen søndag.




Hvis de ikke blev varslet søndagen før omlægningen, ville de sidde forvirrede tilbage ugen efter, når avisen var blevet lagt om.




Den forklaring giver en vis form for mening, synes jeg.




DET GØR DET vel dybest set også, at man afviser at bringe et debatindlæg fra en vred forfatter, der kritiserer et spørgeskema, læserne ikke aner eksisterer? Jeg kan godt se, at det kunne se ud, som om avisen ikke tåler kritik, og at Information sørgede for, at sagen kom frem. Jeg opfatter det bare som stærkt urealistisk, at det skulle være baggrunden. Omvendt kan man selvfølgelig sagtens argumentere for, at man burde have forklaret læserne, hvad sagens kerne var - og med det samme have bragt Ib Michaels indlæg.




Jeg kan ikke påvise, at Politikens debatredaktion ville tie sagen ihjel, eller at nogen skulle have fået den skøre tanke, at det ville kunne lade sig gøre. I øvrigt skrev politiken. dk om Ib Michaels kritik på baggrund af Informations artikel - og hans indlæg blev omgående bragt på vores debatsider. Også et voldsomt kritisk indlæg fra Morten Sabroe blev bragt.




Politiken er en forbavsende selvoptaget avis - hvilket denne klumme også beviser - men det giver sig ikke mindst udslag i, at folk, som føler trang til at kritisere avisen, plejer at have fri adgang til spalterne.




Heldigvis.




LAD MIG til sidst fremføre et juleønske - med stor fare for at lyde så rystende naiv, at jeg skriver mig ud af mit job: at vi alle ville blive knap så hurtige til at konkludere, at andre har skumle motiver.




bjarne.schilling@pol.dk

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Politiken.dk i 3 måneder - kun 299 kr.

Læs hele artiklen nu

Køb abonnement