0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Kvinderne fylder mere på debatsiderne

Læsernes Redaktør
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

FØRST DEN gode nyhed: Andelen af debatindlæg i Politiken skrevet af kvinder er steget fra 23 procent i 2001 til 31 procent i 2008.
Så den dårlige: Der frasorteres flere læserbreve fra kvinder nu end dengang.
2001 svarede kvindekønnets andel af offentliggjorte læserbreve nogenlunde til andelen af de indsendte. Kvinderne stod som nævnt for 23 procent af de offentliggjorte og for 22 procent af de indsendte.
Nu står de ganske vist for 31 procent af de publicerede, men for hele 38 procent af de indsendte.
Tallene er gjort op i marts 2001 og i februar i år. I begge tilfælde er der tale om stikprøver. I 2001 blev antallet af offentliggjorte indlæg gjort op for fire uger, i år for to. Dengang blev der kun talt indsendte indlæg for en uge, i år for to – nemlig samme periode som de offentliggjorte.
Vi kan også lige så godt tage den rigtigt dårlige nyhed: Blandt de formentlig forholdsvis unge, der deltager i debatten på Politikens blogs, er kønsfordelingen rædselsfuld.
De tre mest kommenterede bidrag i bloguniverset havde torsdag 28. februar kl. 16.30 tilsammen 131 ’læserbreve’. De 7 var fra afsendere, der ikke opgav fornavn, de 5 var fra kvinder og resten fra mænd. Det giver knap 4 procent kvindelige bidrag!
Vi taler vel at mærke om et medie, hvor ingen debatredaktører sorterer fra. Ordet er frit.
Så det er papir-Politiken, der fører i kvindekampen.

AVISENS kvindesagsinteresserede læsere kan også denne gang takke en kvinde, Gerd Wulff, for, at emnet tages op, Gerd Wulff. Hun spurgte 8. februar i et brev til Læsernes Redaktør, »om disse valg af læserbreve skyldes, at der er flest mænd på redaktionen?«.
For nu at tage det sidste først: De tre debatredaktører Ellen Ø. Andersen, Søren Nielsen og Niels Nørgaard bedyrer alle, at de først læser indlæggene og derefter navnet på afsenderen. »Folk tror, vi ser på navne og titler, men vi ser først og fremmest på indholdet«, siger de med næsten en mund.
Niels Nørgaard tilføjer, at han skeler til køn, hvis to indlæg er står lige: »Så vinder det kvindelige indlæg«.
Lederen af Politikens opinionsredaktion er en kvinde, Anita Bay Bundegaard, og hun er glad for, at der er et stigende antal debatindlæg fra kvinder:
»Nu er det ikke et selvstændigt mål at få samme fordeling af læserbrevsskribenternes køn som i befolkningen eller blandt avisens læsere. Politikens debat skal først og fremmest være levende, skarp og dagsordensættende. Men jeg ville da ønske, at der kom flere indlæg fra kvinder, så vi havde flere kvindelige indlæg at vælge imellem til vore debatsider. Det ville uden tvivl styrke debatten – gøre den mere mangfoldig og levende«.
Hvorfor kommer der ikke flere debatindlæg fra kvinder?
»Der er en tradition for, at den offentlige debat føres af mænd. Vi kommer fra en situation, hvor næsten alle i den offentlige debat var mænd. Sådan er det ikke længere. Det går den rigtige vej«.
Journalist Lars Igum Rasmussen, der i 2003 skrev specialeafhandling på RUC om læserne af debatstoffet i Politiken, siger som svar på spørgsmålet, at kvinder er mere tilbageholdende. »Jeg har kun har lidt filosofisk lommeuld som svar – nemlig at kvinderne vil vide noget, før de ytrer sig, mens mænd bare bralrer op«.

DET SKYLDES i hvert fald ikke, at Politikens kvindelige læsere ikke har lært at skrive.
55 procent af dem – mod 29 procent for befolkningen som helhed – har en lang eller mellemlang uddannelse på mere end tre år. Det fremgår af det materiale, Politikens analyseafdeling løbende samler ind om læserne. Analyserne går i detaljer:
Lige over halvdelen af Politikens læsere, der i gennemsnit er 48 år, er kvinder. De rejser mere end gennemsnittet af danske kvinder. De tjener også mere, spiser oftere ude og er kulturelt aktive – læser bøger, går på museer og går op i kvalitet og design.
De er samfundsbevidste: 74 procent (mod 47 af alle danskere) går op i miljø- og forureningsspørgsmål og 71 (40) procent i politik.
De kvindelige læsere er altså en stærk gruppe, der nok burde kunne vinde luftherredømmet i den offentlige debat.

DET SKYLDES heller ikke, at de ikke bruger debatsiderne.
Et par undersøgelser i 2002 og 2003 viste, at 66 procent af Politikens læsere læser debatsiderne. Det betyder, at til hverdag slår 285.120 – det er en talerstol i et meget stort lokale – op på debatsiderne. Læserbrevene og kKronikkerne havde flest kvindelige læsere, mens der var flere mandlige læsere til længere debatindlæg.
»Kvinder elsker at læse læserbreve«, siger Lars Igum Rasmussen, der dengang interviewede en skare debatlæsere.
»Her kommer de ind i et meningsfællesskab. De kan se, om andre mener det samme, som de selv mener. De kan se modargumenterne uden at blive tromlet ned«.
De er især glade for læserbreve fra almindelige mennesker. »Det er ikke eksperterne, der trækker dem ind på debatsiderne«, siger han.

NU ER avisernes læserbrevsspalter netop en sprække i mediemuren. Læserbrevsredaktører udvælger efter andre kriterier end nyhedsredaktører. På debatredaktionen kan en mening fra en menig borger være lige så vigtig som en ministers. Det er den ikke på nyhedsredaktionen.
Så der er ikke andet at sige, end at flere kvinder må til computeren. Sådan en og en internetforbindelse har de nemlig. Da jeg talte de indkomne indlæg, lagde jeg mærke til ikke færre end fire flittige mandlige læserbrevsskribenter, der alle konsekvent sender indlæg fra deres kones mailadresse.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce

Læs mere