Som avislæser føler man sig som Jeppe i baronens seng efter Jeppe Kofods ’sexskandale’. Hov, hvad skete der? Er det en skandale? I hvert fald brugte Politiken ordet ’sexskandale’ i overskriften på den første artikel om det socialdemokratiske folketingsmedlem Jeppe Kofods, 34, half night stand med en meget ung kvinde på 15. Hvad er en skandale? I Nudansk Ordbog fra 2005 forklares ’skandale’ som »noget der krænker offentlighedens følelse af, hvad der er moralsk korrekt eller acceptabelt«. Ordbog over Det Danske Sprog fra 1940 går mere i detaljer: »Forargelse, vanærende, beskæmmende opsigt, især optrin, begivenhed eller forhold, der vækker almindelig offentlig forargelse, afslører et usømmeligt forhold, raaddenskab eller som er vanærende, beskæmmende for en, nedbryder ens anseelse, position eller er meget ubehageligt...«. Så overskriften på forsiden 26. marts bakkes sandelig op af ordfolket. Der skal nok være både den ene og den anden dansker, der var – måske stadig er – forarget. Mange havde vel også en fornemmelse af, at elskoven på DSU’s påskekursus nedbrød Jeppe Kofods anseelse. Det var altså sprogligt set i orden at kalde det en skandale. Så langt, så godt. Det er alligevel min fornemmelse, at der skal en del mere til, før et medie som Politiken bør bruge ordet skandale. For det første foregik der ikke noget ulovligt. For det andet er Jeppe Kofod ungkarl, så det var heller ikke et sidespring. Jeppe Kofod fører for det tredje ikke kampagne mod sex før ægteskabet, så det var heller ikke dobbeltmoralsk eller hyklerisk. For det fjerde tyder intet på, at den unge kvinde var en forklædt spion, der ville lokke hemmeligheder ud af Socialdemokraternes udenrigsordfører. Naturligvis skulle sagen i avisen. Der var nærmest intern oprørsstemning hos Socialdemokraterne, inden medierne fik nys om Jeppe Kofods problemer. Man kan diskutere opsætning og omfang. Den nåede måske forsiderne, skrev en kvindelig medarbejder på Politikens interne efterkritik, fordi mange redaktører og redaktionssekretærer har døtre, der nærmer sig 15. De blev pludselig klar over, hvad de selv kunne risikere at komme ud for. Så lad os kaste et blik ud over landets grænser, hvor flere politikere nærmest samtidig med påskekurset har måttet gå af som følge af skandaler. Et par af dem handlede også om sex: I USA måtte guvernøren i delstaten New York, Eliot Spitzer, gå af, fordi han bestilte en luksusluder til at underholde sig under et besøg i Washington. Her er et klart element af dobbeltmoral og hemmelighedskræmmeri. Eliot Spitzers politiske karriere byggede på traditionelle familieværdier og nul tolerance over for kriminelle. Desuden tyder meget på, at hans privatøkonomi ikke tåler revision hos skattevæsenet. Klar skandale. I Irland er premierminister Bertie Ahern trådt tilbage. Han og hans parti Fianna Fáil er mistænkt for i 90’erne at have modtaget store kontante beløb fra forretningsfolk. En tidligere bankdirektør har som vidne i en retssag om den mulige bestikkelse fortalt, at nogle af de mange tusinde kroner blev sat ind på konti tilhørende Bertie Aherns døtre. Aherns tidligere sekretær brød sammen i vidneskranken, da hun skulle redegøre for sagen. Selv benægter den afgående regeringschef alt. Klar skandale. I Finland er udenrigsminister Ilkka Kanerva blevet fyret. På en flyrejse i januar traf han den erotiske danser Johanna Tukiainen og bombarderede hende den følgende tid med mindst 200 sms’er – de fleste ret private. De mødtes tilsyneladende kun en enkelt gang efter flyveturen. Sagen er kommet frem, fordi danserinden solgte sms’erne til ugebladet ’Hymy’. Skandale? Tjaah..... Nå, tilbage til Folketinget. Hver gang De, kære læser, ser eller hører den danske EU-kommissær Mariann Fischer Boel, tænker De så som det første på, at den daværende formand for Folketinget, Ivar Hansen, for fem år siden døde i hendes – dengang var hun fødevareminister – seng, og at hun prøvede at holde det hemmeligt? Nej, vel? De tænker på EU og landbrugspolitik. Så hvad vil vi tænke, når vi om fem år hører eller ser Jeppe Kofod? Ikke til at vide. Formentlig på politik. Jeg kunne godt tænke mig, at ordet skandale blev reserveret til alvorlige sager. Som for eksempel en finansminister, der bruger flere hundrede millioner uden bevilling. Som for eksempel de revisorer, der for nogle år siden satte selskabstømning i system. Som for eksempel et udenrigsministerium, der ihærdigt forhindrer opklaringen af oil for food-skandalen i Irak. Som for eksempel Danmarks Radio, hvis byggebudget ligner en syvårigs ønskeseddel. Som for eksempel en regering, der lader afviste asylansøgere gå i hundene. Der skal være et element af skade for almenvellet (staten) eller uskyldige. Der skal være et element af løgn, svindel, fortielse og hemmelighedskræmmeri. Der skal – sidst men ikke mindst – være et element af (ond) vilje. Jeppe Kofods opførsel på DSU-kurset er klam, som en 16-årig piccoline her på Politiken sagde. Inden hun med alle tegn på væmmelse tilføjede: »Han er jo lige så gammel som min onkel«. Klam, måske. Sex, ja. Skandale, nej.