0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Hør kilderne en gang til

Vi bør tjekke citater og fakta grundigere med kilderne. Men det er stadig redaktionen, der redigerer.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Læsernes Redaktør
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Læsernes Redaktør
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Et par gange har jeg nævnt i denne klumme, at chefredaktionen vil ændre Politikens etiske regler, så de rummer en anbefaling af, at journalisterne tjekker citater og fakta, når de har talt med kilderne.

Enkelte læsere studser over, at det ikke allerede er praksis, og har spurgt, hvad der skulle være problemet ved at lade kilderne læse artiklerne igennem – eller ved bare at runde et interview af med, at man bliver enige om fakta og citater.

Når emnet kommer op nu, er det, fordi medieforskerne Anker Brink Lund og Mark Ørsten i en ny undersøgelse om mediernes troværdighed har påvist, at der er fejl eller misforståelser i 6 ud af 10 artikler, som Politikens kilder får til gennemsyn.

Undersøgelsen bygger ganske vist kun på en enkelt uges nyheder, og der er tale om kildernes opfattelse og ikke en objektiv konstatering af fejl, men alligevel er resultatet tankevækkende.

Ifølge undersøgelsen lader mange af Politikens journalister allerede kilderne tjekke citater og fakta – også i videre udstrækning end gennemsnittet af medierne i undersøgelsen.

Vi imødekommer også oftere kildernes ønsker om rettelser. I undersøgelsen siger 47 procent af dem, der mente på forhånd at have opdaget fejl eller unøjagtigheder i Politikens artikler, at de blev rettet. Gennemsnittet for alle medierne i undersøgelsen var kun på 36 procent.

Den fejlfri avis når vi næppe frem til: I betragtning af, hvor mange fejlkilder der er, og hvilket tidspres der til tider arbejdes under, sker der smuttere. Men kan vi fjerne nogle af dem ved noget så simpelt som at løbe fakta og citater igennem med kilderne, vil det være en kolossal fordel for alle parter – ikke mindst læserne.

Det er meget vigtigt at understrege, at kilderne ikke skal til at redigere avisen. Indholdet – herunder vinkling og vægtning og overskrifter og opsætning og illustrationer – skal de ikke blande sig i.

Det er nu heller ikke min erfaring, at ret mange af dem forsøger. Jeg husker kun en enkelt nu pensioneret Christiansborgpolitiker, der som regel kom med forslag til en overskrift.

Kilderne skal selvfølgelig heller ikke kunne tie stille med tilbagevirkende kraft og forlange citater fjernet. Har de sagt noget, har de sagt det. Bordet skal fange. Og det gør det allerede. Alle professionelle kilder ved i hvert fald, at journalisten nok har en lydoptagelse, som kan findes frem, hvis det bliver nødvendigt.