Det kan ikke undgås, at man af og til fremstår lallende naiv.

Det slår aldrig fejl, når jeg har udenlandske gæster, at jeg bliver spurgt, på hvilken måde politikere og erhvervsfolk øver indflydelse på, hvad der står i Politiken. Gæsterne tager for givet, at det sker – de skal bare høre hvordan? Jeg forklarer, at avisen ganske vist på fuldstændig traditionel privatkapitalistisk vis udgives af et aktieselskab, men at det selskab er fondsejet, og at bestyrelsen ikke kunne drømme om at blande sig i den redaktionelle linje.