Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Flest faktafejl, mens etikklager stadig er sjældne

Faktuelle fejl og dårligt sprog fører stadig til flest læserreaktioner.

Læsernes Redaktør
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Min beretning for 2. halvår af 2012 er lige afleveret til redaktionen, og som jeg plejer, bringer jeg et sammendrag på denne plads.

Jeg får omkring 20 klager daglig over papiravisen, og skønsmæssigt 70 procent drejer sig om faktuelle fejl i artikler, 20 procent om sproget og 7-8 procent om levering af avisen, Plus-tilbud eller andet, redaktionen ikke har ansvaret for.

Det er stadig kun omkring 2-3 procent af henvendelserne, der kan siges at handle om problemer med den journalistiske etik. Det svarer til den hidtidige mængde og fordeling.

Alle mail til og fra Læsernes Redaktør kan læses af redaktionen. Jeg tilstræber, at alle klagere, der henvender sig på hverdage, får svar samme dag, men eftersom jeg kun sjældent har nået at undersøge det, der klages over, og endnu ikke har hørt de involverede, må jeg ofte nøjes med at svare, at jeg vil undersøge sagen.

Arbejdspresset på redaktionen blev næppe mindre i 2. halvår – tværtimod hører jeg stadig oftere, at især redigeringsfejl skyldes, at der til tider er så travlt, at der ikke har været tid til et ekstra tjek af oplysninger eller til at arbejde med formuleringer.

Servicestoffet, som mange læsere vægter meget højt, er stadig et smertensbarn: Der forekommer for eksempel stadig alt for mange fejl i vejr- og tv-oversigter. Selv om store dele af stoffet kommer fra eksterne leverandører, er det ganske enkelt redaktionens ansvar, at avisens indhold er i orden.

Jeg får ofte opfordringer til at udpege ’skyldige’ i Fejl og Fakta, også fra redaktionens medarbejdere. Der kan for eksempel have været fejl i undersøgelser, eller kilderne kan have misforstået noget.

Vi bør skrive, når redaktionen ikke er skyld i fejlen, mener nogle. Ikke sjældent beder skrivende mig også om at notere, at fejlen i deres artikel blev tilføjet af en redaktionssekretær, eller at den blev overset af korrekturen (!).

Avisen er imidlertid en kollektiv frembringelse, og vi bruger ikke tid på at udpege skyldige. Desuden vil forklaringer bare komme til at fremstå som bortforklaringer. Vi ser det som redaktionens – ikke enkeltpersoners – ansvar, når der er fejl i avisen.

Efter grundige drøftelser med redaktionerne blev det i 2. halvår 2012 føjet ind i vores etiske regler, ’Politikens journalistik og etik’, at journalisterne, når det er praktisk muligt, bør tjekke fakta og citater med kilderne.

Baggrunden var medieforskerne Anker Brink Lund og Mark Ørstens troværdighedsundersøgelse, som havde vist, at der i de tilfælde, hvor vi lod kilder tjekke artikler, optrådte fejl eller misforståelser – efter kildernes opfattelse – i 60 procent af artiklerne.

Vi ser det som redaktionens – ikke enkeltpersoners – ansvar, når der er fejl i avisen



Mange journalister har givet udtryk for, at de nu slutter samtalen med en kilde med ganske enkelt at løbe igennem, hvad der er sagt, og dermed får kontrolleret de vigtigste fakta.

Pressenævnet traf i halvåret tre afgørelser i sager, hvor der var klaget over Politiken. To klager blev afvist, men i en tredje blev der udtalt kritik:

God presseskik blev tilsidesat, da Politiken i maj 2012 skrev, at en forsker havde omtalt en navngiven journalist som agent for det østtyske hemmelige politi, Stasi, i artiklen ’Kendt journalist og Stasi-jæger mistænkes for at være storspionen, alle leder efter’.

Forskeren havde ikke villet udtale sig, men redaktionen havde fra andre kilder fået bekræftet, at forskeren havde udpeget journalisten. Under klagesagen gjorde Politiken gældende, at man ikke havde slået fast som en kendsgerning, at den omtalte journalist havde Stasi-forbindelser.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Pressenævnet fandt imidlertid, at avisen tilsidesatte god presseskik, fordi den alvorlige beskyldning ikke blev dokumenteret. Klager har efterfølgende anlagt injuriesag.

2. halvår bød i øvrigt på en lejlighed til at afprøve den nye, mere markante rettelse, som vi planlagde i 1. halvår til brug i specielle sager, hvor en rettelse i Fejl og Fakta vil virke utilstrækkelig. Pressenævnet har tidligere pålagt os at bringe kendelser i sager, hvor rettelser og beklagelser allerede var bragt i Fejl og Fakta, men hvor nævnet afgjorde, at de ikke havde været tydelige nok.

I den konkrete sag havde et firma, der er underentreprenør på den københavnske metro, været omtalt, fordi Arbejdstilsynet har givet firmaet en lang række strakspåbud på grund af dårlige sikkerhedsforhold.

Vi skrev, at der i nogle tilfælde havde forekommet 28 m dybe, uafskærmede og derfor livsfarlige borehuller. Det fremgik imidlertid ikke af Arbejdstilsynets afgørelser, og der var også et par andre fejl, så jeg besluttede at bringe den mere markante rettelse.

Om det er lykkedes at nedbringe antallet af fejl, er vanskeligt at sige, men det er glædeligt at kunne konstatere, at de faktuelle fejl til tider er små. Meget små, endda.

En bagatel kan imidlertid godt have affødt 3-4 læserhenvendelser, så for at vise, at vi tager klager alvorligt og i princippet arbejder på at kunne frembringe den fejlfri avis, retter jeg til tider også petitesser.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden