Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Fordeling. 60 procent klager over faktuelle fejl, 25 procent sprogklager, 10 procent klager over emner, som ikke har med det redaktionelle at gøre, og 5 procent klager over etikken.
Foto: JENS DRESLING (arkiv)

Fordeling. 60 procent klager over faktuelle fejl, 25 procent sprogklager, 10 procent klager over emner, som ikke har med det redaktionelle at gøre, og 5 procent klager over etikken.

Læsernes Redaktør
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Halvårsberetning: Det klager læserne over

Vi har stadig for mange dumme fejl i avisen. Men det var ikke dem, lærere og læger blev vrede over.

Læsernes Redaktør
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Hvert halvår giver jeg redaktionen en status over, hvad Læsernes Redaktør har fået tiden til at gå med, og jeg har lige afleveret min beretning.

Det faldt mig ind, at læserne også gerne ville have en orientering, så her følger en forkortet udgave:

Læsernes Redaktør får i snit 15-20 klager dagligt – færre i ferieperioder og væsentlig flere, når vi gentager krydsord eller tv-programmer.

Hidtil har omkring 70 procent af læserhenvendelserne handlet om faktuelle fejl, 20 procent om avisens sprog, 7 procent om annoncer eller andet, som ikke angår redaktionen, og 3 procent om sager, hvor redaktionen efter læsernes mening har optrådt uetisk.

I det forløbne halvår har sammensætningen nok snarere været 60 procent klager over faktuelle fejl, 25 procent sprogklager, 10 procent klager over emner, som ikke har med det redaktionelle at gøre, og 5 procent klager over etikken.

Hvad angår faktuelle fejl, opfordrer jeg indtrængende til, at journalisterne bruger de kontrolmuligheder, som vi har til rådighed på alle skærme. Man markerer et ord, et navn eller en vending i sin tekst, og bare med et enkelt tryk kan man både søge på nettet generelt og direkte i fem forskellige opslagsværker. Det burde vi gøre langt oftere.

Også avisens korte noter rummer stadig mange fejl. De korte tekster, som ofte indledes med et tal, giver siderne et levende præg, men i værste fald betyder det meget stramme format, at læserne med rette føler sig forvirrede snarere end oplyste.

Det er min fornemmelse, at stigningen i sprogklager til dels skyldes de nye retskrivningsregler, som tillader flere staveformer, der tidligere var forkerte, og især lidt ældre læsere reagerer skarpt, når de støder på de nye stavemåder.

Desværre har læserne dog også ofte ret i deres sprogklager. Vi har stadig alt for mange sprogfejl, og de er med til at undergrave troværdigheden.

Redaktionen roder stadig rundt i for eksempel hans/sin, ligge/lægge og sidde/sætte, hvilket læserne bestemt ikke synes om.

Læserne vil uden tvivl stille endnu større kvalitetskrav, når de skal betale for at læse på nettet

Desværre sporer jeg en tendens på redaktionen til, at det ikke opfattes som voldsomt vigtigt, at tekster er rettet igennem, når de sendes til vores korrekturafdeling, eftersom dens opgave netop er at finde og rette fejl.

Men det burde være indlysende, at jo færre fejl, der er i journalisternes tekster, jo færre slipper gennem korrekturen og havner i avisen.

Hvad angår politiken.dk tager jeg for givet, at chefredaktionen er opmærksom på, at læserne uden tvivl vil stille endnu større kvalitetskrav, når de skal betale for at læse på nettet.

Når andelen af klager over ikkeredaktionelle spørgsmål er steget, hænger det ikke mindst sammen med, at en del læsere skulle have hjælp til betaling på nettet.

Stigningen i antallet af klager over uetisk adfærd bunder i, at jeg har medregnet klager over lærer- og lægekonflikterne, hvor en del læsere gav udtryk for, at Politiken og politiken.dk havde ladet avisens holdninger – som de var uenige i – styre den daglige nyhedsdækning.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

De vejledende regler for god presseskik blev moderniseret i foråret. Det blev blandt andet understreget, at redaktionerne skal gøre en ihærdig indsats for altid at få hørt alle parter i en sag.

I det forløbne halvår behandlede Pressenævnet syv klagesager mod Politiken, hvoraf to endte med kritik.

Begge gange skyldtes det netop, at alle parter ikke havde fået lov at komme til orde: Vi fik kritik for at have skrevet om den dreng, politiet fandt i en garage i Helsingør i efteråret 2012, at han ifølge myndighederne havde været udsat for vanrøgt, men havde i vores første artikel om sagen ikke forsøgt at få forældrene i tale. Kendelsen undrer mig dog, eftersom forældrene var anonymiserede.

I en anden sag fik vi kritik for ikke at have ladet et adoptivforældrepar kommentere kritik fra deres datter. Chefredaktionen har indskærpet, at den angrebne part ikke skal høres for at stille Pressenævnet tilfreds, men fordi researchen selvfølgelig ikke er færdig, før alle er hørt.

Dækningen af lærer- og lægekonflikterne afstedkom en strøm af klager, og en del læsere valgte at vise deres vrede ved at opsige deres abonnement.

Desværre har læserne dog også ofte ret i deres sprogklager

Skal man stille sagen på spidsen, synes ræsonnementet desværre at være, at ’avisen mener noget, jeg ikke bryder mig om, ergo er dens journalistiske dækning ensidig’.

Hvad lærerne angik, bidrog det dog til kritikken, at vi to gange (!) har præsteret at bringe debatindlæg, der rummede hård kritik af folkeskolen. I begge tilfælde havde skribenterne gået på privatskole.

I lægekonflikten faldt de ledende artikler med deres opfordring til et kompromis mange læsere for brystet, men den væsentligste årsag til den hårde kritik var formentlig, at vi samtidig bragte en serie artikler om læger, der snød med regninger.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Man kan diskutere timingen, men det ville have været angribeligt, hvis redaktionen havde ladet sagen om fusk ligge under lægekonflikten for at beskytte sig mod kritik (og holde på sine abonnenter).

Det er som nævnt mit indtryk, at dækningen samlet set var nuanceret.

Mange læsere har mildt sagt en anden opfattelse.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden