Tegning. Mette Dreyer

Tegning. Mette Dreyer

Henrik Marstal

Jelveds uansvarlighed vil gå over i historien

Kulturministeren lagde allerede før orkesterlukningen alle æggene i kurven hos DR selv.

Henrik Marstal

I sidste uge valgte kulturminister Marianne Jelved (R) at trodse solid national og international fagkundskab, landets klassiske musikkritikere, titusindvis af supportere samt et parlamentarisk flertal ved at underskrive den public service-kontrakt, som giver DR's bestyrelse carte blanche til definitivt at lukke DR UnderholdningsOrkestret.

Tænk, at blot to personer - i dette tilfælde DR's bestyrelsesformand Michael Christiansen og Jelved selv - i fællesskab kan tage en så afgørende beslutning uden at lytte til alle de, som igen og igen har hævdet, at beslutningen er perspektivløs, irrationel og arrogant. Og tænk, at de to - hvoraf kun den ene er folkevalgt - alene har den formelle magt til at kunne gøre det.

Konstruktionen mellem DR og Kulturministeriet har dermed reelt spillet fallit, fordi det nu har vist sig, at der i sidste instans åbenbart ikke skal mere end to perspektivløst indstillede mennesker til at effektuere så afgørende en nedprioritering af dansk kultur, som lukningen er udtryk for.

Kan demokratiet virkelig leve videre med så stor en sårbarhed i forvaltningen af dansk kulturlivs tarv?

Magtkoncentrationen på blot to hoveder betyder, at selv 75 år gamle institutioner med optimal kunstnerisk succes og markant kommerciel appel kan lukkes ned helt uden forudgående varsel eller debat. Det er i sin grundsubstans demokratisk uforsvarligt.

LÆS OVERBLIK

Forløbet gør det derfor nødvendigt nøje at overveje, hvorvidt den formelle magt i kulturlivet er uhensigtsmæssigt fordelt, når den til enhver tid siddende minister egenhændigt kan ikke blot godkende, men også tilskynde kulturministerielle institutioner - i princippet også museerne og Det Kongelige Teater - til selv at lukke egne, vitale tiltag ned i tide og utide. Også når det strider direkte imod borgernes interesse, det vil sige de borgere, som betaler gildet.

I en stærkt kritisk kronik søndag i Berlingske om Jelveds rolle i orkesterlukningen formulerede forfatteren Jens Christian Grøndahl præcist det, som næsten alle andre end Jelved selv opfatter som evident:

Armslængdeprincippet bliver ikke brudt, hvis ministeren underkender DR-bestyrelsens udmelding, fordi »spørgsmålet om orkestrets eksistens befinder sig på politikernes side af armslængden«.

Det skyldes public service-kontraktens karakter af at være et pålæg fra politikerne snarere end en kontrakt. Ifølge Grøndahl er orkestrets eksistens derfor »et spørgsmål, de ikke bare har ret, men også pligt til at have en mening om«.

I en ideel verden ville den til enhver tid siddende kulturminister have modtaget DR's udmelding med bestyrtelse. Og det i en grad, at vedkommende på stedet havde givet DR en næse for tankeløst at ville skalte og valte med værdifuld kulturarv som var det et rutinemæssigt aktiefrasalg, der var tale om.

Men den reelle verden er fuldkommen omvendt: Her har Jelved nemlig ikke blot taget Michael Christiansens ønske til efterretning; det er også blevet nærmest servilt effektureret nøjagtigt efter hans anvisninger, og tilmed har hun endda forleden dag adlet ham for hans initiativrigdom, ja, hans frimodighed, ved at genudpege ham for de kommende fire år.

Problemet har også at gøre med kompetencer. Jeg er dybt forundret over, at bestyrelsen har meldt orkesterlukningen ud, uden at den forinden har konsulteret nogen som helst musikalsk fagkundskab. Og mig bekendt er der ingen musikfaglige kompetencer i hverken bestyrelsen eller ledelsen, som har kunnet foretage en sådan vurdering på egen hånd.

Jeg er også forundret over, at ministeren ikke selv har indset nødvendigheden af at have en solid, faglig vurdering af orkestrets musikkulturelle betydning for dansk og udenlandsk musikliv på bordet, før hun gik ind og effektuerede lukningen.

Men måske det kun er lidt for sigende et udtryk for den magtmæssige inkompetence, Jelved har udvist gennem hele forløbet ved - med et malende udtryk fra Grøndahls kronik - at »lade hunden gå tur med sin herre«.

Lige siden lukningen blev annonceret, har fagkundskaben nu alligevel talt dunder i medierne - ikke af polemiske årsager, men fordi det har været bydende nødvendigt. Musikkritikere, kulturanalytikere og intellektuelle har i lighed med udenlandske dirigenter og musikredaktører advaret kraftigt imod lukningen på grund af dens uigennemtænkte karakter og negative konsekvenser.

Men ikke blot er disse efterhånden utallige advarsler blevet konsekvent overhørt af ministeren. Hun har også forsøgt at redigere dem helt væk i det samlede billede: Under en høring i Folketingets Kulturudvalg i forrige uge omtalte hun modstanden mod lukningen som alene en folkelig modstand. At modstanden i mindst lige så høj grad har været fagligt forankret, fortiede hun komplet. Dermed manipulerede hun i sin retorik med virkeligheden, vel vidende at enhver modstand ofte kan tage sig useriøs ud, hvis den alene er begrundet i emotionelle folkestemninger.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Så er der hele DR's egen motivation for at lukke UnderholdningsOrkestret. Det er et åbent spørgsmål, hvorvidt Jelved er bekendt med den. Hendes naive fremfærd i forhold til bestyrelsens udmeldinger giver ikke just de store forhåbninger.

Derfor: Kan vi være sikre på, at orkestret ikke bliver lukket for at finansiere DR RadiosymfoniOrkestrets kommende eventyr med dirigenten Fabio Luisi, der i 2017 tiltræder for at indfri DR's ambition om at føre orkestret ind i den europæiske elite? Og er det i så fald overhovedet en ambition, der holder ved et realitetstjek? Jelved selv aner det formodentlig ikke.

Et andet spørgsmål er relevant at stille: Kan vi være sikre på, at orkestret ikke bliver lukket blot for at DR i nidkærhedens navn kan gøre op med den uforudsete ubalance i orkesterportefeuillen, der er opstået i takt med, at B-holdet pludselig er blevet mere kendt, elsket og præmieret end A-holdet? Jelved selv aner det formodentlig ikke. Så alle de borgere, der via licensen finansierer DR, ved det heller ikke. Det er ganske enkelt ikke godt nok.

LÆS DEBAT

I den forbindelse er det værd at minde om Jelveds udmelding forud for public service-forhandlingerne i marts:

»Public service kan i princippet være alt«, sagde hun dengang. Med sin udtalelse, der bragte samtlige oppositionspartier op i det røde felt, lagde landets kulturminister på forhånd alle æggene i kurven hos DR selv, en opfattelse som langt hen ad vejen også kom til at gennemsyre den endelige medieaftale. Og dermed kunne institutionen reelt set gøre næsten hvad pokker den ville, for Jelved havde frasagt sig ansvaret for at varetage borgernes interesse i relation til DR.

Jelveds udmelding dengang antydede en foruroligende mangel på ansvarsfølelse i hendes udlægning af magtrelationen mellem Folketinget og DR. Desværre har hun med orkesterlukningen vist, at det var mere end en antydning: Hvis public service er hvad man gør det til, behøver ingen kulturminister at føle sig ansvarlig på befolkningens vegne for DR's dispositioner.

Men burde regel nummer ét for den til enhver tid siddende kulturminister ikke være, at vedkommende forventes at arbejde for at varetage kulturlivets interesser? Jelveds godkendelse af lukningen viser det stik modsatte: Vi har en kulturminister, hvis mangel på vilje og evne til at handle ansvarligt på kulturlivets vegne kommer til at gå over i historien.

Forleden blev det annonceret, at UnderholdningsOrkestret ved ICMA - International Classical Music Awards i Ankara i marts næste år modtager en pris for dets Mozart-indspilninger. Prisen er tildelt af en jury bestående af redaktører fra sytten af verdens førende klassiske musikmagasiner, og orkestret modtager den i et felt blandt femten nominerede foran verdenskendte orkestre som The MET Orchestra fra New York, Gewandthausorkester Leipzig og London Symphony Orchestra.

LÆS DR-DIRIGENTER

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Offentliggørelsen af prisen er blevet fremskyndet, fordi juryen er vidende om orkestrets nuværende situation. Prisen, som er fuldkommen unik i en dansk sammenhæng, er derfor endnu en god anledning til at spørge Marianne Jelved direkte: Er lukningen af UnderholdningsOrkestret virkelig et eftermæle, der er værd at stå på mål for?

Eller er der alligevel en spinkel chance for, at ministeren i tæt på tolvte time trodser Michael Christiansens umusikalske kommandoer og kommer på andre tanker?

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce